Bestyrelsen for Investea Sweden Properties A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling i selskabet, der afholdes Onsdag den 29. april 2009, kl. 16.00 på selskabets adresse, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Dagsorden 1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse af årsrapporten 3. Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. Som det fremgår af selskabets årsrapport for 2008, udbetales der ikke udbytte for regnskabsåret 2008. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen Bestyrelsen foreslår genvalg af Hans Thygesen, Steen Puch Holm-Larsen, Johannes Rovsing og Christian Gangsted-Rasmussen, samt valg af Michael Hansen Torben Schøn modtager ikke genvalg. Michael Hansen er 47 år, uddannet statsautoriseret ejendomsmægler samt HD i regnskab og er ansat som administrationschef i Investea A/S. Michael Hansen har kompetencer indenfor økonomi, ejendomsinvestering og strategi, samt varetager en række bestyrelsesposter i selskaber udbudt af eller relateret til Investea A/S, herunder Investea German High Street II A/S, der er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen A/S. Det er bestyrelsens vurdering, at Michael Hansen besidder den nødvendige erfaring og ekspertise i udøvelsen af selskabets foretagender og derfor vil være et aktiv for selskabets bestyrelse. 6. Valg af de af B-aktionærerne valgte medlemmer til selskabets investeringskomité Bestyrelsen foreslår genvalg af Bent Treldal og Erik Bresling. 7. Valg af revisor Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers, Esbjerg. 8. Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse Bestyrelsen foreslår: (a) At bestyrelsen bemyndiges til i perioden frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af selskabets aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Købskursen må ikke afvige mere end 10% fra den på erhvervelsestidspunktet noterede børskurs for aktierne. Bestyrelsen vurderer, at denne bemyndigelse er sædvanlig for børsnoterede selskaber. 9. Eventuelt Til vedtagelse af forslag under pkt. 1-5, 7 og 8(a) kræves simpel stemmeflerhed blandt de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede aktionærer, og til vedtagelse af pkt. 6 simpel stemmeflerhed blandt de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede B-aktionærer. Dagsorden, de fuldstændige forslag fra bestyrelsen og eventuelle forslag fra aktionærerne samt selskabets årsrapport med revisionspåtegninger, og underskrevet af selskabets direktion og bestyrelse vil ligge til gennemsyn på selskabets kontor og vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.swedenproperties.investea.dk, senest 8 dage før generalforsamlingen. Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen, såfremt vedkommende senest den 27. april 2009 mod behørig legitimation har fremsat begæring om udlevering af adgangskort på selskabets kontor. Adgangskort udleveres til aktionærer noteret i selskabets aktiebog. Alternativt mod forevisning af en ikke mere end otte kalenderdage gammel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller det kontoførende pengeinstitut som dokumentation for aktiebesiddelsen. Aktionæren kan møde personligt eller ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Stemmeret kan udøves i henhold til fuldmagt. Bestilling af adgangskort eller afgivelse af fuldmagt kan ske ved at udfylde og indsende vedlagte blanket. Det bemærkes, at adgangskortet er personligt, og at der kan kræves forevist billedlegitimation ved fremmøde. Bestilling af adgangskort kan tillige ske på aktionærportalen under Investor Relations på www.swedenproperties.investea.dk, hvor også fuldmagt til bestyrelsen eller andre kan afgives. Adgang til aktionærportalen sker ved brug af VP-kontonummer og internetkode som anført øverst på vedlagte blanket. Om selskabets aktieforhold kan i øvrigt oplyses, at selskabets aktiekapital udgør DKK 4.650.000,00, der er fordelt på DKK 500.000 A-aktier á DKK 5,00 og DKK 4.150.000 B-aktier á DKK 5,00. Hver A-aktie på nominelt DKK 5,00 giver ret til 10 stemmer. Hver B-aktie på nominelt DKK 5,00 giver ret til 1 stemme. Hver A-aktie har dog kun ret til 1 stemme, når generalforsamlingen træffer afgørelse i henhold til vedtægternes pkt. 13.5. Spørgsmål vedrørende udbytte og udøvelse af aktionærernes finansielle rettigheder kan rettes til Eik Bank A/S. På bestyrelsens vegne Hans Thygesen Bestyrelsesformand
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
| Quelle: Scandinavian Properties A/S