NASDAQ OMX København Meddelelse nr. 10/2009 Indtjeningsforbedring i et svært marked Maconomys 1. kvartal 2009 viser på trods af et svært marked en fremgang i indtjeningen. Omsætningen faldt med 4% (2% korrigeret for valutakurseffekt) til 52,1 mio. kr. Den lavere omsætning er drevet af en lavere licensomsætning, som er et resultat af længere beslutningsprocesser hos kunderne. Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev i 1. kvartal 2009 forbedret til et underskud på 0,8 mio. kr. fra et underskud på 5,3 mio. kr. i 1. kvartal 2008 og stemmer overens med forventningerne. Derfor fastholdes de samlede forventninger til 2009 med en omsætning på 230 mio. kr., heraf en licensomsætning på 65 mio. kr. og et resultat før afskrivninger (EBITDA) på 15 mio. kr. Yderligere information: Hugo Dorph, CEO Klaus Juhl Wulff, CFO Tlf. +45 35 27 24 24 Tlf. +45 35 27 23 67 E-mail: ir@maconomy.com E-mail: ir@maconomy.com