År 2009, den 30. April kl.1600, blev der afholdt generalforsamling i
Danventures A/S på adressen, Diplomvej 381, 2800 Lyngby.
Dagsordenen var følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold
til den godkendte årsrapport.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af revisor.
7. Beslutning om meddelelse af decharge til direktion og bestyrelse.
8. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller aktionærerne.
Ad 1.
Advokat Claude Winther Nielsen blev uden modkandidater valgt til dirigent.
Ad 2.
Bestyrelsesmedlem, Henrik Holten Hansen, aflagde beretning om selskabets
virksomhed i det forløbne år navnlig under henvisning til den i årsrapporten
indeholdte beretning.
Generalforsamlingen tog enstemmigt bestyrelsens beretning til efterretning.
Ad 3 og 4.
Disse 2 punkter blev behandlet samlet. Dirigenten gennemgik
revisionspåtegningen.
Generalforsamlingen godkendte enstemmigt årsrapporten og besluttede at anvende
selskabets underskud som foreslået i den godkendte årsrapport.
Ad 5.
Til selskabets bestyrelse blev uden modkandidater genvalgt Niels Adler Nissen,
Henrik Holten Hansen og Jacob Thierry-Carstensen.
Ad 6.
Selskabets revisor blev enstemmigt genvalgt.
Ad 7.
Generalforsamlingen vedtog enstemmigt at meddele decharge for direktion og
bestyrelse.
Ad 8.
Forslaget om at ændre punkt 5.1 i selskabets vedtægter til følgende:
5.1 Selskabets aktier skal lyde på navn og noteres i selskabets aktiebog, som
føres af VP Investor Service A/S (VP Services A/S), Weidekampsgade 14,
København som aktiebogsfører, blev enstemmigt vedtaget.
Generalforsamlingen blev herefter hævet kl. 16.30.
Som dirigent:
Advokat Claude Winther Nielsen.
Referat af ordinær generalforsamling 30. april 2009
| Quelle: Danventures A/S