Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TK Development A/S


INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I TK DEVELOPMENT A/S

Mandag den 25. maj 2009 kl. 16.00 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.


Dagsorden

1.
Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed for det forløbne år.


2.
Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.


3.
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab.

Bestyrelsen foreslår at der ikke udbetales udbytte for 2008/09.
 

4.
Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen samt forslag der måtte være
frem-kommet fra aktionærer. 

A.Der foreligger følgende forslag fra bestyrelsen:

4.a.1

at bestyrelsen bemyndiges til at erhverve egne aktier for op til 10 % af
ak-tiekapitalen. 

1.At en sådan erhvervelse af egne aktier kan ske til den på
erhvervelsestidspunktet gældende børskurs +/- 10 % og 

2.At bemyndigelsen gives for en periode på 18 måneder fra beslutningen på
generalforsamlingen. 

Til vedtagelse af dette forslag kræves almindelig stemmeflerhed.
 


4.a.2

at vedtægternes §2, stk. 3 ændres for så vidt angår selskabets aktiebogsfører
således at bestemmelsen får følgende ordlyd: 

”Selskabets aktiebog føres af VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300
København S”. 

Forslaget er en konsekvens af stedfunden adresseændring.


at vedtægterne ændres for så vidt angår 
§ 2, stk. 7, 
§ 2B, stk. 6, sidste punktum,
§ 2B, stk. 8, sidste punktum,
§ 2C, stk. 6, sidste punktum og
§ 2C, stk. 8, sidste punktum
således at disse får følgende ordlyd:

”Aktierne registreres i VP Securities A/S, Weidekampsgade 14, P.O. Box 4040,
2300 København S”. 

I § 2, stk. 8 ændres ”Værdipapircentralen” i første punktum til ”VP Securities
A/S, Weidekampsgade 14, P.O. Box 4040, 2300 København S.” 

Forslaget er en konsekvens af stedfunden navneændring.

at vedtægterne ændres for så vidt angår 
§ 2B, stk. 7, litra 8
§ 2C, stk. 7, litra 16
således at 

”Københavns Fondsbørs” i disse bestemmelser ændres til ”NASDAQ OMX Copenhagen
A/S”. 

Forslaget er en konsekvens af stedfunden navneændring.

Til vedtagelse af forslagene kræves i overensstemmelse med vedtægternes § 6 at
mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital stemmer for. 

			
B. Der foreligger ingen forslag fra aktionærer til behandling.


5.
Valg af bestyrelse.

Det foreslås at bestyrelsen fortsat skal bestå af seks medlemmer. 

Poul Lauritsen, Torsten Erik Rasmussen, Per Søndergaard Pedersen, Kurt Daell, 
Jesper Jarlbæk og Niels Roth er alle villige til genvalg. Profiler af
bestyrelsesmedlemmerne der er villige til genvalg, kan ses i årsrapporten
2008/09. 


6.
Valg af revisorer. 


7.
Eventuelt.

Under henvisning til aktieselskabslovens § 73, stk. 5 oplyses følgende:

Selskabets aktiekapital andrager DKK 560.876.200,00. Aktiekapitalen er fordelt
i aktier a DKK 1,00 eller multipla heraf (aktuel stykstørrelse for aktierne
andrager DKK 20,00). 

Med hensyn til stemmeret på generalforsamlinger gælder i henhold til
vedtægternes § 4 følgende: 

Hvert aktiebeløb på DKK 1,00 giver én stemme. Stemmeretten kan udøves i henhold
til skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagt kan ikke gives for længere tid end
et år. 

Aktionærer kan kun udøve stemmeret for aktier på generalforsamlinger såfremt
aktionæren senest 8 dage før generalforsamlingen enten har fået noteret sin
besiddelse i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin besiddelse. 

Blanket til brug for bestilling af adgangskort samt evt. meddelelse af fuldmagt
vedlæg-ges. 

Adgangskort kan rekvireres til og med onsdag den 20. maj 2009 kl. 15.00 hos VP
Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, P.O. Box 4040, 2300 København S på
telefon 4358 8892 eller pr. telefax 4358 8867. Stemmeseddel fremsendes sammen
med adgangskort. 

Denne indkaldelse, udkast til nye vedtægter samt selskabets reviderede
årsrapport pr. 31. januar 2009 med tilhørende koncernregnskab er fremlagt til
gennemsyn på selskabets kontor, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg, fra
onsdag den 13. maj 2009 og kan rekvireres fra samme dato. 

Aalborg 12. maj 2009
TK DEVELOPMENT A/S
p.b.v.

Poul Lauritsen
Bestyrelsesformand

Anhänge

nr_7_generalforsamling_dagsorden_tk_2009.pdf