Meddelelse nr. 15: Kvartalsinformation


Danfold A/S har i 1. kvartal 2009 (1.1.09 - 31.3.09) realiseret et EBITDA
resultat på + 50 tkr og et tab før skat på 1.161 tkr. Indeholdt i resultatet er
et realiseret kurstab på fremmed valuta på 443 tkr. 

Resultat før tab på fremmed valuta følger de lagte budgetter for året, der
forventer et svært 1. halvår 2009 med en vis markedsbedring fra efter
sommerferien. 

Selskabet har, som tidligere meddelt, valgt at fokusere på øget
kvalitetssikring, da det er en forudsætning for adgang til nye, væsentlige
kunder og markeder. Således har selskabet netop modtaget ny to-årig
certificering efter IKEAs IWAY standard. 
 
Det er ledelsens forventning, at denne certificering vil betyde øget aktivitet
i løbet af Q3, da man løbende er i dialog om afsætning af væsentlige volumener
på såvel nær- som fjernmarkeder. 

I løbet af Q2 forventes samtlige maskiner endeligt leveret således, at de er
fuldt indkørt ved udgangen af kvartalet. 

Selskabets vision er fortsat at være den førende producent og leverandør af
skuffesider til den europæiske plademøbelindustri. 

__


Om Danfold A/S

Danfold A/S blev grundlagt i 1978 på Mors med det formål at producere
skuffesider til møbelindustrien. 

I januar 2005 fik selskabet nye ejere, som sammen med ledelsen og medarbejderne
igangsatte en omfattende moderniserings- og optimeringsproces for at fokusere
yderligere på plademøbelindustrien. 

I januar 2008 blev selskabet noteret på First North børsen efter en succesfuld
kapital rejsning på 35 mio. kr. 

I maj 2008 etableredes salgsselskab i Tyskland.

Selskabets vision er at blive den førende producent og leverandører af
skuffesider til den europæiske plademøbelindustri. Hertil kommer, at Danfold
A/S fortsat vil fokusere på udvikling af innovative produktionsprocesser og
produkter med mindst muligt spild og den bedst mulige samlede logistik.
Forretningsgrundlaget bygger på et samspil mellem innovative
produktionsprocesser, logistik og tætte kundeforhold - derfor er det vanskeligt
at konkurrere med Danfold A/S gennem efterligning. 

Læs mere på www.danfold.dk 

Yderligere information, kontakt venligst
Mads Leth Christiansen, Bestyrelsesformand, Danfold A/S
Tlf.: +45 40 50 80 81 

Godkendt rådgiver: Schrøder Partners A/S - kontaktperson: Partner Claus Melgaard