Den finansielle krise er i 1. kvartal 2009 yderligere forværret af global recession, der medfører en negativ økonomisk vækst. Delårsrapporten er ikke revideret, men opgørelsen er i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards IFRS som er godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til rapportering. For Capee's regnskabsmæssige 3. kvartal kan koncernen berette at: • Ekstraordinært har koncernen valgt at få hovedparten af alle ejendomme eksternt vurderet af valuar/erhvervsmæglere. Samlet set har det kun medført en nedskrivning af på 3 mio. DKK, svarende til et fald på 0,16 %, i kvartalet sammenholdt med ejendomsporteføljen som ultimo kvartalet udgør i alt 1.905 mio. DKK. • Da hovedparten af alle lejekontrakter har 9 års løbetid eller længere, og da der ikke er behov for refinansiering før tidligst år 2017, er Capee rustet til at modstå effekterne af den nuværende negative økonomiske vækst og finansielle krise. Den samlede tomgang er fortsat kun ca. 1 % målt på hele ejendomsporteføljen. • Driftsresultat fra ejendomme inklusiv kvartalets værdiregulering på ejendomme udgør ca. 9,1 mio. DKK. • Resultatet før skat udgør -26,6 mio DKK og efter skat udgør -25,9 mio. DKK. • År til dato udgør resultatet før skat -126,9 mio. DKK og efter skat -129,6 mio. DKK. • Indre værdi pr. bevis er kurs 80,86. Til sammenligning med kurs indre værdi 112,21 pr. 30. juni 2008 giver det et fald på -27,9 %. • Resultatet af primær drift (EBIT) udgør 24,3 mio. DKK. Resultatet af primær drift (EBIT) udgør år til dato 0,8 mio. DKK. • Negativ værdiregulering i kvartalet af den samlede gæld med i alt -20,5 mio. DKK. Dette skyldes lavere credit spread. • Negativ værdiregulering af inflations- og rente swap med i alt -14,5 mio. DKK for kvartalet. • Capee besidder nu 172.593 stk. beviser eller 4,11 %. Capee fastholder forhold til tidligere udmeldte forventninger for året 2008/09, med et forventet negativt resultat for regnskabsåret. Den finansielle uro og usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi, medfører at ledelsen har valgt ikke at udmelde eksakte regnskabsforventninger. For yderligere information kontakt venligst: Bestyrelsesformand, Capee f.m.b.a, Teddy Jacobsen, +45 4050 3062 info@capee.dk eller Direktør, Capinordic Property Management A/S, Michael Secher, + 45 43 58 32 03 info@capee.dk
Capee delårsrapport 3. kvt. 2008/09
| Quelle: Foreningen Europæiske Ejendom