Meddelelse nr. 10 / 2009
4. juni 2009
SCF får tilsagn om projektstøtte fra EUDP
Resumé:
SCF har i dag fået tilsagn om støtte fra EUDP til et udviklingsprojekt, som SCF
vil gennemføre i samarbejde med Vattenfall og Aalborg Universitet. Projektet
skal bidrage til design af et demonstrationsanlæg for SCFs CatLiq® teknologi.
Den samlede støtte til projektet er på DKK 9 mio., hvoraf hovedparten tilfalder
SCF.
SCF Technologies har i dag fået tilsagn fra Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram (EUDP) om økonomisk støtte til gennemførelse af
udviklingsprojektet ”Demonstration of sustainable bio oil production using the
CatLiq® technology”. SCF gennemfører projektet i samarbejde med Vattenfall A/S
og Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet. Vattenfall er Europas 4.
største producent af el og den største producent af varme.
Projektet udføres i perioden 2009-10, og er første del af et forløb, som skal
resultere i opførelse og drift af et nærkommercielt demonstrationsanlæg baseret
på SCFs patentanmeldte CatLiq® teknologi, som ved en termokemisk proces
omdanner organisk affald til bio-olie. Første del indeholder grundlæggende
udviklings- og optimeringsopgaver i forbindelse med fastlæggelse af design af et
demonstrationsanlæg.
Det samlede tilskud til projektet er på DKK 9 mio., hvoraf hovedparten tilfalder
SCF.
”Dette projekt er en vigtig aktivitet for SCFs kommercialisering af CatLiq®
teknologien. Vi er især glade for at kunne samarbejde med to så vigtige aktører
inden for energisektoren som Vattenfall og Aalborg Universitet”, siger Ulrik
Jensen, SCFs administrerende direktør.
Denne meddelelse ændrer ikke på SCFs forventninger til årets resultat.
Kontakt
Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 88 30 32 00 eller 30 36 00 90.
www.scf-technologies.com