Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 17. juli 2009 Meddelelse fra aktionæren Keops Properties A/S har anmeldt betalingsstandsning Bestyrelsen i Keops Properties A/S, der ejer alle aktier i Udsteder, har anmeldt betalingsstandsning ved Sø- og Handelsretten i København. Betalingsstandsningen er anmeldt for at sikre kreditorernes og andre interessenters interesser, mens der forhandles om en omstrukturering af Landic Property koncernen. Advokat Troels Tuxen fra Advokatfirmaet Bech-Bruun, advokat Søren Aaman Jensen fra Advokatfirmaet Kromann Reumert og advokat Michael Ziegler fra Advokatfirmaet Plesner, der alle er udpeget som kuratorer i det danske moderselskab Landic Property A/S under konkurs, forventes udpeget som tilsyn under betalingsstandsningen. Udsteder er ikke omfattet af betalingsstandsningen, ligesom bestyrelsen for udsteder vurderer, at betalingsstandsningen indgivet af aktionæren isoleret set, ikke vil få betydning for driften i udsteder eller udsteders danske driftsselskaber. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T. W. Lund på telefon 3378 4000.