PEREGRINE PHARMACEUTICALS GIVER AFFITECH LICENS TIL ANTI-VEGF ANTISTOF --Affitech får eksklusive globale rettigheder til at udvikle og kommercialisere nye anti-VEGF antistoffer-- --Peregrine modtager betaling upfront og betaling for forskning, samt potentielt milestonebetalinger og royalties fra Affitech-- TUSTIN, Calif. og Hørsholm, Danmark, 22. juli 2009 -- Peregrine Pharmaceuticals, Inc. (Nasdaq: PPHM) og Affitech A/S (Nasdaq OMX: AFFI) offentliggjorde i dag, at de har indgået en licensaftale om rettighederne til antistofterapi under Peregrines prækliniske anti-VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) antistofprogram. I henhold til betingelserne i aftalen får Affitech eksklusiv global licens til at udvikle og kommercialisere produkter dækket af Peregrines patentportefølje, som omhandler selektiv anti-VEGF behandling, herunder det fuldt humane antistof r84, som blev opdaget af Affitech og udviklet af de to selskaber i fællesskab under en eksisterende aftale. Ifølge aftalen bliver Affitech ansvarlig for den fremtidige prækliniske og kliniske udvikling og mulig kommercialisering. Peregrine modtager en upfront betaling, betaling for forskning, samt fremtidige milestonebetalinger, i alt potentielt op til tocifrede millionbeløb (US$). Peregrine modtager også royalties af fremtidigt salg samt en andel af indtægterne fra viderelicensering. Øvrige finansielle betingelser blev ikke offentliggjort. Ved offentliggørelsen af transaktionen sagde Steven W. King, President og Administrerende Direktør for Peregrine: “Denne licensaftale med Affitech er en fremragende mulighed for begge selskaber. De selektive anti-VEGF antistoffer, vi har udviklet i fællesskab, lover godt for de kliniske forsøg, og vi er glade for, at Affitech nu får lejlighed til at udvikle og kommercialisere dem på vegne af begge selskaber. Aftalen giver os mulighed for at realisere en indtægt på kort sigt og samtidig beholde en andel i det betydelige potentiale, der er for afkast i anti-VEGF programmet. Aftalen passer fint med den strategi, vi har meldt ud for selskabet, nemlig dels at realisere indtægter og dels fremme vores prækliniske pipeline gennem partnerskaber og licensaftaler, mens vi fokuserer vores R&D ressourcer på at avancere vore mere fremskredne kliniske programmer - her kan vort bavituximab fase II kræftprogram, som allerede viser lovende kliniske resultater, fremhæves”. Administrerende Direktør i Affitech, Dr. Achim Kaufhold, havde følgende kommentar til licensaftalen: “Ved at anvende avanceret phage display teknologi lykkedes det Affitech at fremstille fuldt humane, potente, og selektive anti-VEGF antistoffer som led i en tidligere samarbejdsaftale med Peregrine om forskning og udvikling. Efter den netop gennemførte kombination med Pharmexa, har Affitech nu tilføjet ekspertise i produktudvikling til selskabets drug discovery ekspertise. Derfor er vi glade for, at vi nu har fået eksklusive globale rettigheder til udvikling og kommercialisering af dette spændende program”. Anti-VEGF behandling er blevet en del af standardbehandlingen af mange forskellige typer af solide kræftformer. Ifølge prognoser fra visse markedsanalytikere forventes salget af anti-VEGF antistoffer at overskride $10 milliarder i 2015. Det fuldt humane, selektive anti-VEGF monoklonale antistof, r84, som er den mest fremskredne produktkandidat i Peregrines anti-VEGF program, rammer den kræftfremmende vækstfaktor VEGF. Data præsenteret på IBC's 5. årlige internationale konference om angiogenese viste, at r84 var lige så effektiv som Avastin til at hæmme tumorvækst i adskillige humane kræftmodeller, blandt andet en murin model af human brystkræft. r84 er speciel, fordi det selektivt blokerer VEGF's binding til VEGF receptor 2 (VEGFR2), mens ikke-selektive stoffer som Avastin blokerer VEGF's binding til både VEGFR2 og VEGF receptor 1 (VEGFR1). Selektive anti-VEGF stoffer som r84 kan have fordele mht. sikkerhed og effektivitet sammenlignet med de ikke-selektive metoder. Desuden minimerer den fuldt humane udformning af antistoffet risikoen for et autoimmunt respons mod stoffet selv, hvilket mindsker risikoen for immunologiske bivirkninger og neutralisering af behandlingseffekten. I kraft af at være fuldt humant kan r84 også have bedre farmakokinetiske egenskaber hos patienterne. Om Affitech A/S Affitech A/S er et selskab, som beskæftiger sig med forskning og udvikling af antistoffer. Det blev dannet for nylig ved en kombination af Affitech AS, med base i Oslo, og Pharmexa A/S, et dansk biotekselskab. Det sammenlagte selskab har udviklet flere patenterede teknologiplatforme, som udgør en højeffektiv metode til at producere fuldt humane antistoffer. Affitech har bygget en pipeline af lovende humane antistoflægemiddelkandidater op baseret på selskabets patentbeskyttede teknologi og ekspertise mhp. intern udvikling eller udvikling i samarbejde med partnere. Det nye, udvidede selskab fokuserer på såvel forskning i som klinisk udvikling af terapeutiske antistofprodukter. Yderligere information kan findes på www.affitech.com. Om Peregrine Pharmaceuticals Peregrine Pharmaceuticals, Inc. er et biofarmaceutisk selskab med en portefølje af innovative monoklonale antistoffer i klinisk fase til behandling af kræft og alvorlige virusinfektioner. Selskabet har tre forskellige kliniske programmer i kræft og HCV infektion med de ledende produktkandidater, bavituximab og Cotara®. Peregrine har også egen produktionsvirksomhed via dets datterselskab Avid Bioservices, Inc. (www.avidbio.com), som leverer udviklings- og produktionstjenester til både Peregrine og eksterne kunder. Yderligere information kan findes på www.peregrineinc.com. Safe Harbor Statement (ikke oversat, da det udelukkende tager sigte på amerikanske forhold): Statements in this press release which are not purely historical, including statements regarding Peregrine Pharmaceuticals' intentions, hopes, beliefs, expectations, representations, projections, plans or predictions of the future are forward-looking statements within the meaning of the Private Securities Litigation Reform Act of 1995. The forward-looking statements involve risks and uncertainties including, but not limited to, the risk that the company will not receive some or all of the future milestone payments or royalties, the risk that the program does not have significant upside potential and the risk that sales of anti-VEGF antibodies do not achieve the levels projected by some market analysts. Factors that could cause actual results to differ materially include, but are not limited to, uncertainties associated with completing preclinical and clinical trials for our technologies; the early stage of product development; the significant costs to develop our products as all of our products are currently in development, preclinical studies or clinical trials; obtaining additional financing to support our operations and the development of our products; obtaining regulatory approval for our technologies; anticipated timing of regulatory filings and the potential success in gaining regulatory approval and complying with governmental regulations applicable to our business. Our business could be affected by a number of other factors, including the risk factors listed from time to time in the company's SEC reports including, but not limited to, the annual report on Form 10-K for the year ended April 30, 2009. The company cautions investors not to place undue reliance on the forward-looking statements contained in this press release. Peregrine Pharmaceuticals, Inc. disclaims any obligation, and does not undertake to update or revise any forward-looking statements in this press release Kontaktinformation: Peregrine Pharmaceuticals Inc Investorer info@peregrineinc.com +1(800) 987-8256 Medier Barbara Lindheim +1(212) 918-4650 blindheim@biocompartners.com Affitech A/S Firma Achim Kaufhold, Administrerende Direktør +45 3925 7171, aka@affitech.com Claude Mikkelsen, SVP, Investor Relations & Communication, +45 3925 7171 eller +45 4060 2558, cmi@affitech.com Medier Richard Hayhurst +44 7711821527 richard@hayhurstmedia.com ####
Affitech får licens til at udvikle og kommercialisere nye anti-VEGF antistoffer
| Quelle: Affitech A/S