Euroinvestor.com A/S, en af Skandinaviens førende investorportaler, har indgået endnu et partnerskab i Frankrig. Denne gang med Alice France, der med mere end 4 mio. unikke brugere om måneden, er blandt Frankrigs førende internetportaler. For fremtiden skal Euroinvestor udvikle og drive investorportalen www.alice.euroinvestor.fr som en integreret del af Alice France portalen www.aliceadsl.fr Partnerskabet er en udvidelse af den alliance som Euroinvestor indgik med internetportalen Free.fr, som meddelt i fondsbørsmeddelelsen d. 20. maj 2009. "Vi er kommet rigtig godt fra start på det franske marked. www.euroinvestor.fr blev i juni måned besøgt af ca. 175.000 unikke brugere, og med Alice France partnerskabet har vi nu mulighed for at accelere udviklingen yderligere ", siger Euroinvestors CEO Jens Alminde. Under partnerskabet skal Alice France markedsføre og sende brugere til www.alice.euroinvestor.fr . Alice France linker i dag fra forsiden af www.aliceadsl.fr til www.alice.euroinvestor.fr under menupunktet "Bourse / Finances". Euroinvestor ser partnerskabet som et betydningsfuldt strategisk led i ambitionen om at øge væksten internationalt. De to investorportaler på www.alice.euroinvestor.fr og www.euroinvestor.fr er 100 pct. ejet af Euroinvestor.com A/S. Mediekontakt Euroinvestor.com A/S, Jens Alminde, CEO, ja@euroinvestor.com, mobil 40 92 00 62. Om Euroinvestor Euroinvestor er blandt Skandinaviens førende investorportaler. Euroinvestor ejer og driver investorportaler i Italien, Spanien, England, Holland, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark. Herudover ejer Euroinvestor 50,1 pct. af Boliga, som er Skandinaviens største uafhængige boligportal. Boliga driver portaler i Sverige, Norge og Danmark. Om Free Free er med ca. 16,9 mio. besøgende Frankrigs fjerde største internetportal kun overgået af portaler som Google, Microsoft og Orange. Free er et datterselskab til Iliad Group S. A., som er blandt Frankrigs største telekommunikationsselskaber og noteret på Euronext Paris. Om Alice France Alice France er med mere end 4 mio. unikke brugere om måneden blandt Frankrigs førende internetportaler. Alice France blev i august 2008 købt af Iliad Group S. A. fra Telecom Italia.