Danske Lægers Vaccinations Service A/S's (European LifeCare Group A/S) resultat for første halvår 2009 udviser et underskud på ca. tkr. 7.121 for koncernen. For moderselskabet blev EBITDA resultatet for årets første 6 måneder et underskud på ca. tkr. 5.638 mod tkr. 6.004 i 2008 (+6%). Forbedringen i EBITDA resultatet var mindre end ventet. For koncernen er der realiseret en omsætningsvækst på 63% i forhold til 2008 og for moderselskabet har fremgangen været på 94%. Uagtet at omsætningsfremgangen var en smule lavere end forventet er ledelsen meget tilfreds med udviklingen, ikke mindst set i lyset af de generelle markedsforhold. Danske Lægers Vaccinations Service A/S's (European Lifecare Group A/S) væsentligste aktivitet er fortsat influenzavaccination, og de indtægtsgenererende aktiviteter vedrørende dette forretningsområde foregår alene i 4. kvartal. Det er derfor i overensstemmelse med selskabets historiske resultater, at aktiviteterne fra 1. halvår medfører et underskud. For året som helhed fastholdes forventningerne til moderselskabets EBITDA resultat på ca. tkr. 4.000. For koncernen forventes et EBITDA resultat i niveauet tkr. 4.500-5.000. Se den vedhæftede fil for den fulde ordlyd af meddelelsen.
Halvårsregnskab 2009
| Quelle: European Lifecare Group A/S