DiBa Bank koncernen - Halvårsrapport 2009 Underskud på 6 mio.kr. for 1. halvår. Positiv udvikling med overskud på 8 mio.kr. i 2. kvartal. Basisindtjeningen på 52,5 mio.kr. (opgjort som resultat før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og skat) er markant bedre end forventet. - Nette rente- og gebyrindtægter er steget med 12,6 % til 173,8 mio.kr. - Netto rente- og gebyrindtægter, inkl. resultat af forsikringsaktiviteter, er steget med 15,7 % til 182,8 mio.kr. - Udgifter til personale og administration reduceret med 4,6 % til 122,0 mio.kr. - Omkostninger til Bankpakke I på 22,3 mio.kr., heraf nedskrivning 8,9 mio.kr. - Positive kursreguleringer på 7,6 mio.kr. - Nedskrivninger på udlån m.m. udgør 67,6 mio.kr., heraf Bankpakke I med 8,9 mio.kr. og gruppevise med 10,7 mio.kr. - Den tilstræbte balance mellem udlån og indlån er opfyldt - Solvensen er forøget til 15,1 % Som følge af den positive forretningsudvikling i koncernen opjusteres forventningerne til årets samlede basisindtjening (opgjort som resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat) fra niveauet 55-65 mio.kr. til nu at være i niveauet 85-95 mio.kr.