Rapport for 2. kvartal og første halvår 2009 for Netop Solutions A/S


Selskabsmeddelelse nr. 8 2009                                             


                                                            18. august 2009


Rapport for 2. kvartal og første halvår 2009 for Netop Solutions A/S

Netop Solutions har i 2. kvartal 2009 mærket den globale økonomiske recession,
hvor selskabet har mærket en opbremsning i it investeringerne indenfor sine
væsentligste markeder. Forventningerne til forbedret indtjeningsevne til
helåret 2009 fastholdes, idet der stadig forventes et overskud i andet halvår,
som tidligere udmeldt, men på et lavere niveau end tidligere forventet. 

Netop Solutions A/S har i 2. kvartal 2009 fortsat arbejdet med at styrke og
optimere distributions-kanalen, og det tættere forhold partnere og kunder har
skabt et bedre kendskab til vores markeder. Ledelsen har fortsat fokuseret på
den afsluttende del af turn-around processen, som blev igangsat i 2008, men
efter en forventet omsætningsmæssig fremgang i 1. kvartal 2009, har Netop
Solutions oplevet en markant opbremsning i markederne i 2.kvartal som en
direkte konsekvens af den globale økonomiske recession. Netop Solutions har
gennem optimering af processer og fokus på omkostningsoptimering nedbragt sin
omkostningsbase med ca. 30% og der vil i løbet at 2. halvår 2009 blive arbejdet
yderligere på at få nedbragt omkostningsbasen med ca. 10-15% 

Omsætningen i 2. kvartal 2009 udgjorde DKK 21,6 mio. mod DKK 23,5 mio. i 2.
kvartal 2008, og omsætningen i 1. halvår 2009 blev på DKK 47,7 mio., mod DKK 40
mio. i 1. halvår 2008.   Omsætningen i 2. kvartal 2009 er væsentligt under det
forventede, og Netop Solutions A/S har i perioden mærket en markant opbremsning
på alle markeder og indenfor alle segmenter, hvilket efter ledelsens opfattelse
skyldes at mange organisationer og virksomheder er tilbageholdende med
investeringer i IT grundet den globale økonomiske recession.  Det er Netop
Solutions' opfattelse, at der ikke tabes sager til konkurrenterne, men at der
er sket et markant fald i antallet af sager i markedet. 

Omsætningen inden for Administration udgjorde DKK 8,3 mio. i 2. kvartal 2009
mod DKK 17,1 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen inden for Education
blev i 2. Kvartal 2009 på DKK 10,8 mio. mod DKK 6,4 mio. i samme periode sidste
år, mens omsætningen inden for Communication, som er et forholdsvist nyt
forretningsområde for Netop Solutions, udgjorde DKK 1,2 mio. Licensmodellen
indenfor Communication består af kundens betaling for at benytte produkter i
form af løbende betalinger vedrørende aftaler med en uendelig løbetid, der
giver Netop Solutions en mindre, men løbende pengestrøm 

Omsætningen EMEA/APAC-regionen udgjorde 2.kvartal 2009 DKK 11,9 mio. mod DKK
17,6 mio. i 2. kvartal 2008 og omsætningen i USA udgjorde DKK 9,7 mio. mod DKK
5,9 mio. i 2. kvartal 2008. 

Resultatet af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) for 2.
kvartal 2009 udgjorde minus DKK 13,8 mio. mod minus DKK 6,1 mio. i samme
periode sidste år. Resultatet af primær drift (EBIT) blev på minus DKK 16,9
mio. i 2. kvartal 2009 mod minus DKK 7,6 mio. i samme periode sidste år.
Nettoresultatet udgjorde minus DKK 15,6 mio. i 2. kvartal 2009 mod minus DKK
6,2 mio. i 2. kvartal 2008. 

Ledelsen finder det nødvendigt at justere forventninger for 2009 således at
der for finansåret 2009 forventes fremgang i omsætningen, og stadig et
væsentligt forbedret driftsresultat, men væksten i omsætningen vil være på et
lavere niveau end forventet. Ledelsen forventer at markedsvilkårene i resten af
2009 vil være behæftet med stor usikkerhed og at Netop Solutions stadig vil
kunne mærke en effekt af den globale økonomiske recession. Ledelsen forventer
stadig, at det er realistisk at opnå et driftsmæssigt overskud (EBITDA) i andet
halvår af 2009 som førhen antaget, men på et lavere niveau end forventet. 




Kontakt 
Administrerende direktør    Finansdirektør
Kurt Bager	         Claus Finderup Grove
Telefon: 45 90 25 25	Telefon: 45 90 25 25
E-mail:kgb@netop.com	Email: cfg@netop.com




Om Netop Solutions A/S
Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig,
sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data over
internettet. Selskabet har tre forretningsområder: Administration, Education og
Communication.Netops unikke og omkostningsbesparende Administration-løsninger
gør arbejdslivet lettere for it-professionelle med Remote Control og IT Asset
Management. Med de markedsledende Education-løsninger til classroom management
og corporate e-learning, hjælper Netop elever og lærere til at opnå optimale
resultater gennem virtuel undervisning. Netops Communication-løsninger herunder
unified communications, lader kunder, partnere og kolleger mødes nemt og
sikkert i det virtuelle rum via videokonferencer,chat, tale og fildeling over
internettet. Netop beskæftiger 152 ansatte og har datterselskaber i USA,
England, Kina, Rumænien og Schweiz. Selskabet sælger sine løsninger til
offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions A/S er
noteret på Københavns Fondsbørs OMX og indgår i SmallCap+ indekset. I 2008
omsatte Netop for 92,1 millioner kroner. Læs mere på: www.netop.com.

Anhänge

kf_meddelelse 2009 nr 8_regnskabsmeddelelse 2 kvartal 2009_18_08_2009.pdf