-------------------------------------------------------------------------------- | | Direktion | -------------------------------------------------------------------------------- | | Algade 18 | -------------------------------------------------------------------------------- | | 4230 Skælskør | -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- | www.sbbank.dk | -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- | Telefon 70 13 60 70 | -------------------------------------------------------------------------------- | Telefax 59 57 60 91 | -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- | Swift SKABDK22 | -------------------------------------------------------------------------------- | CVR DK 43 95 51 28 | -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- | Dato 27. august 2009 | -------------------------------------------------------------------------------- | Ref. Carsten Roth | -------------------------------------------------------------------------------- | Direkte Tlf. 59 57 60 00 | -------------------------------------------------------------------------------- | E-mail roth@sbbank.dk | -------------------------------------------------------------------------------- | OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S | | | Nikolaj Plads | | | 6 | | | 1007 København K | | | | | | | | | | | | | | -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- | Solvenskrav til Skælskør Bank | -------------------------------------------------------------------------------- Skælskør Bank skal have en solvens på 13,8 % inden den 30. september 2009. Finanstilsynets afgørelse, der har været forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd, er meddelt banken den 26. august 2009. Skælskør Banks solvens er p.t. opgjort til 10,6 %. ”Skælskør Bank er tilfreds med, at der nu foreligger en afklaring. Vi har udarbejdet en plan til at rejse den kapital, der er brug for,” oplyser direktør Carsten Roth. Handlingsplanen omfatter fremskaffelse af hybrid kernekapital inden udgangen af september 2009, dernæst en aktieemission og til sidst muligheden for at trække på Bankpakke II. Finanstilsynet har gennemgået en væsentlig del af de største engagementer i Skælskør Bank. Baseret på denne gennemgang meddelte Tilsynet banken sin vurdering og et solvenskrav, som efter en dialog med Skælskør Bank er fastsat til 13,8 %. Efter Skælskør Banks opfattelse bygger Tilsynets vurdering på en konservativ opfattelse af udviklingen helt generelt. "Nu har vi imidlertid et holdepunkt at rette os efter,” siger Carsten Roth. Skælskør Bank har udarbejdet en handlingsplan, som skal rejse 50 mio. kr. i hybrid kernekapital og yderligere 50 mio. kr. via en aktieemission med fortegningsret for bankens aktionærer. Ifølge handlingsplanen skal der foreligge tilsagn til hybrid kernekapital inden udgangen af september måned, hvorefter Finanstilsynet vil blive anmodet om at forlænge den fastsatte frist, således at en aktieemission kan så gennemføres inden udgangen af 2009. Den hybride kernekapital vil blive forrentet med 12 %. ”Jeg er glad for, at Finanstilsynet har givet os tid til at opnå tilsagnet på de 50 mio. kr. i hybrid kernekapital” udtaler direktør Carsten Roth. ”Det betyder, at banken nu kan fortsætte med at gennemføre den handlingsplan, som vi tidligere har præsenteret for Tilsynet”. Finanstilsynet har fastsat sit solvenskrav på 13,8 % især på basis af en konservativ opgørelse af Skælskør Banks væsentligste engagementer. Eksempelvis tæller ejerpantebreve kun med som sikkerhed i Tilsynets opgørelse, når de ligger inden for 60 % eller lavere i forhold til den offentlige ejendomsvurdering. For børsnoterede aktier og obligationer er værdifastsættelsen lavere end børskurserne. Kautioner er ikke medtaget ved værdifastsættelsen. Finanstilsynet henviser i sin afgørelse bl.a. til Skælskør Banks eksponering på ejendomsområdet. ”Det er rigtigt, at Skælskør Bank er meget aktive på ejendomsområdet, men det er primært på boligområdet” udtaler direktør Carsten Roth. ”Det er værd at bemærke, at eksponeringen inden for kommercielle ejendomme er af begrænset omfang”. Bankens udfordringer er primært koncentreret omkring et mindre antal større engagementer, hvor der for størstedelens vedkommende er foretaget betydelige nedskrivninger, og hvor der på ca. 2/3 af disse engagementer ikke er indtruffet misligholdelse. Her betaler kunderne uændret renter og afdrag som aftalt. Skælskør Bank har en god underliggende bankforretning med stigende basisindtjening og er det lokale alternativ til de større landsdækkende banker. Bankens solvens var pr. 31. marts 2009 på 8,7 % og var pr. 30. juni 2009 steget til 10,6 % gennem nedbringelse af udlån og garantier. Dette arbejde fortsætter. Med tilførsel af hybrid kernekapital i størrelsesordenen 50 mio. kr. vil Skælskør Banks solvens blive øget til 14,2 %, og efter gennemførelse af aktieemissionen vil bankens solvens ligge i niveauet 16 - 17 % og kernekapitalen på 8 - 9 %. Dermed opfyldes kernekapitalkravet på 6 % under Bankpakke II. Den hybride kernekapital bliver udbudt med en fast forretning på 12 %. ”Skælskør Bank anser det som en attraktiv mulighed, specielt i lyset af, at banken vil være væsentligt styrket efter handlingsplanen er gennemført” afslutter direktør Carsten Roth. Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelse af 26. august 2009 vedrørende Skælskør Bank er vedhæftet meddelelsen. Yderligere information kan fås ved henvendelse til adm. direktør Carsten Roth på telefon 5957 6000 eller på mail roth@sbbank.dk. Med venlig hilsen Skælskør Bank Carsten Roth Administrerende direktør
Solvenskrav til Skælskør Bank
| Quelle: Skælskør Bank Aktieselskab