Affitech udnævner Dr Robert Burns til administrerende direktør og Dr Alexander Duncan til SVP Research & Development


Erfarne biopharmaledere danner ny ledergruppe i antistofvirksomhed

					      
København, Danmark og Oslo, Norge 1. september 2009
Antistofvirksomheden Affitech A/S (Nasdaq OMX: AFFI), offentliggjorde i dag, at
den har udnævnt to erfarne biotechledere til at stå i spidsen for
ledelsesgruppen. Dr Robert Burns, tidligere administrerende direktør for
Celldex Therapeutics Inc., har I dag overtaget det overordnede ansvar for
Affitech som ny administrerende direktør.  Dr Alexander Duncan, tidligere SVP
Biopharmaceuticals for Astra Zeneca - Medimmune, ansættes også i dag i Affitech
som Senior Vice President for Research & Development. Dr Robert Burns overtager
rollen som administrerende direktør efter Dr Achim Kaufhold, som forlader
selskabet efter med held at have gennemført sammenlægningen af Affitech and
Pharmexa. Dr. Martin Welschof, direktør i Affitech Research AS, Oslo,
fortsætter i sin stilling. 
Robert Burns er en erfaren biotech forretningsleder. Han kommer til Affitech
efter sammenlægningen af Celldex Therapeutics og NASDAQ-listede Avant
Immunotherapeutics.  Før Celldex var Robert Director of Technology Licensing
ved Ludwig Institute for Cancer Research, hvor han havde ledende roller i
dannelsen af 3 selskaber, Piramed i UK, Lymphatix i Finland og Recepta, et
antistof selskab, i Brasilien.  Inden da var han Commercial Director i både
Oxford Glycosciences og British Biotech.  Robert er også non-executive formand
for Haemostatix, et selskab i tidlig fase specialiseret inden for
blodkoagulationsprodukter. Robert er BSc i kemi og har en PhD i
oligosaccharidanalyse fra Birmingham Universitet. 
Alexander Duncan er en ledende antistofforsker og forretningsleder. Hos Astra
Zeneca var han medlem af AZ Discovery senior management team og SVP
Biopharmaceuticals. Han stod i spidsen for Cambridge UK Discovery site,
tidligere Cambridge Antibody Technology (CAT), under dettes integration med
Medimmune.  Alex var SVP Drug Discovery hos CAT inden det blev overtaget af
Astra Zeneca, og opbyggede ekspertise i verdensklasse inden for
antistofopdagelse. Ud over at spille en ledende rolle i skabelsen af CAT-AZ
alliancen, stod han i spidsen for CAT discovery i samarbejder med Wyeth, Merck,
Human Genome Sciences, Elan, Pfizer, Immunex og andre.  Alex fik sin PhD i Dr
Sir Greg Winters laboratorium ved MRC Laboratory of Molecular Biology,
University of Cambridge og havde post-doc stillinger ved University of
California San Diego. 
Dr Keith McCullagh, Affitechs bestyrelsesformand, kommenterede disse
ledelsesændringer således: 
 “Det glæder mig at hilse Robert Burns og Alex Duncan velkommen til Affitech.
De har enestående erfaring med at strukturere biotechalliancer og med at opdage
og udvikle konkurrencedygtige humane antistoflægemidler. Jeg har tillid til at
det netop børsnoterede Affitech under deres forretningsmæssige og
videnskabelige lederskab vil udvikle sig til en spændende ny international
konkurrent i den hastigt voksende sektor for humane antistofmedikamenter” 
“Jeg vil også gerne takke Dr Achim Kaufhold for hans engagement i det forløbne
år med at danne det nye antistofselskab og ønske ham alt held idet han vender
tilbage til Schweiz for at forfølge andre karriemuligheder.” 
Dr Robert Burns, Affitechs nye administrerende direktør udtalte: “Både Alex og
jeg er glade for at komme til Affitech i denne transformationsfase. Selskabet
har udviklet en stærk teknologi til udvælgelse af antistoffer, som allerede med
held har skabt potentielle antistofprodukter mod sygdomstargets, der tidligere
har repræsenteret store udfordringer. Affitech har en stærk konkurrencefordel i
antistoffeltet and jeg ser frem til at opbygge et internationalt
konkurrencedygtigt biopharmaceutisk selskab”. 
Ledelsesændringerne gennemføres med øjeblikkelig virkning. 

- slut -

Yderligere information kontakt:
Affitech:                                                                  
Medier: 
Dr. Keith McCullagh                                                 Richard
Hayhurst 
Chairman                                                                 
Schwartz Communications 
+44 7939 573548                                                     +44 7711
821527 
keith.mccullagh@btinternet.com                           
richard@hayhurstmedia.com 

Om Affitech A/S
Affitech A/S er et selskab, der beskæftiger sig med humane antistofprodukter
baseret på phage display teknologi kombineret med stærke systemer til screening
og udvælgelse af antistoffer. I særlig grad har selskabet udviklet
specialiseret ekspertise til (i) at identificere og modificere nye
patentbeskyttede humane antistoffer, der har forbedrede egenskaber sammenlignet
med kommercielt markedsførte produkter; og (ii) at isolere effektive nye
antistofprodukter, der reagerer med og hæmmer funktionen af visse receptorer på
celleoverflader. Selskabets hastigt voksende produktportefølje er baseret på
produkter til cancer, immunologi og angiogenese. Efter dets overtagelse af
Pharmexa A/S ved et reverse merge i juni 2009, og dets notering på Københavns
Fondsbørs, planlægger selskabet at rejse ny kapital til at finansiere den
kliniske udvikling af disse og andre lægemiddelkandidater. Yderligere
information kan findes på www.affitech.com 


Det blev dannet for nylig ved en kombination af Affitech AS, med base i Oslo,
og Pharmexa A/S, et dansk biotekselskab. Det sammenlagte selskab har udviklet
flere patenterede teknologiplatforme, som udgør en højeffektiv metode til at
producere fuldt humane antistoffer. Affitech har bygget en pipeline af lovende
humane antistoflægemiddelkandidater op baseret på selskabets patentbeskyttede
teknologi og ekspertise mhp. intern udvikling eller udvikling i samarbejde med
partnere. Det nye, udvidede selskab fokuserer på såvel forskning i som klinisk
udvikling af terapeutiske antistofprodukter. Yderligere information kan findes
på www.affitech.com.

Anhänge

affitech press release 2009-31-dk.pdf
GlobeNewswire