DFDS TILPASSER BEMANDINGEN I LITAUEN


København, den 28. september 2009


DFDS fortsætter tilpasningen af omkostningsniveauet til den nuværende
markedssituation. 

DFDS fortsætter det målrettede arbejde med at tilpasse koncernens omkostninger
til den aktuelle markedssituation. Det sker med det såkaldte Projekt Lightship,
der via besparelser i olieforbrug, bemanding, indkøb og forsyning, vedligehold
samt administration har som mål at reducere koncernens omkostninger til
skibsdrift med 100 millioner kroner pr. år fra 2010. 

Som led i Projekt Lightship annoncerede DFDS således den 1. september 2009 en
reduktion af bemandingen på skibe under dansk flag med to stillinger pr skib. I
dag den 28. september følger, ligeledes som led i Projekt Lightship, en
reduktion af bemandingen på koncernens litauiske skibe i Østersøen med fire
stillinger pr. skib - og tre stillinger på et enkelt skib. Det svarer til en
samlet reduktion med 23 stillinger om bord. 

Samtidig tilpasses landorganisationen i AB DFDS LISCO i Klaipeda i Litauen med
samlet fem stillinger. DFDS LISCO er et helejet litauisk datterselskab af DFDS
A/S. Selskabet driver primært fragt- og passagerruter mellem Litauen og
Sverige, Tyskland og Danmark. Derudover drives ruter til Letland og Rusland.

Anhänge

fbm28.09.2009_1.pdf
GlobeNewswire