Selskabsmeddelelse nr. 34/2009 Renewagy A/S Kongevejen 153 2830 Virum • Denmark T: +45 43 33 13 43 F: +45 43 33 13 44 VAT no. DK 89 68 99 10 renewagy@renewagy.com www.renewagy.com 19. oktober 2009 Ansøgning om afnotering af Renewagy A/S er imødekommet NASDAQ OMX Copenhagen A/S har i dag imødekommet ansøgningen om afnotering af Renewagy A/S. Renewagy A/S vil blive slettet fra handel og afnoteret fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S med virkning fra den 17. november 2009. Sidste dag for handel med selskabets aktier er den 16. november 2009. Baggrund for afnoteringen Bestyrelsen i Renewagy A/S ansøgte den 15. oktober 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S om at afnotere Renewagy A/S. Bemyndigelsen til at afnotere selskabet blev givet på den ordinære generalforsamling den 30. april 2009, og blev givet med udgangspunkt i COLEXON Energy AG's overtagelsestilbud af 13. maj 2009 med tillæg af 21. juli 2009. Efter gennemførelse af overtagelsestilbuddet ejer COLEXON Energy AG mere end 98% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Renewagy A/S, og ønsker derfor at overtage samtlige aktier i Renewagy A/S. COLEXON Energy AG har den 15. oktober 2009 iværksat tvangsindløsning af de resterende aktionærers aktier i Renewagy A/S efter aktieselskabslovens § 20e. Med venlig hilsen Claus Ørskov, Bestyrelsesformand Tom Glæsner Larsen, Administrerende direktør Kontaktperson: Administrerende direktør/CEO Tom Glæsner Larsen, telefon +45 2030 5961, +45 4333 1351
Ansøgning om afnotering af Renewagy A/S er imødekommet
| Quelle: Renewagy