TopoTarget A/S Symbion Fruebjergvej 3 DK 2100 Copenhagen Denmark Tel: +45 39 17 83 92 Fax: +45 39 17 94 92 CVR-nr: 25695771 www.topotarget.com København, Danmark - 28. november 2009 - TopoTarget A/S (OMX: TOPO) har i dag meddelt, at data fra et præklinisk studie vedrørende aggressive hormonresistente prostatakræftcellelinjer og i xenografter viser, at prostatakræft-cellelinier alle er følsomme for belinostat samt at belinostat kan øge følsomheden for antihormonbehandling og derved kan være attraktiv i behandlingen af hormonresistente prostatakræftformer. Data blev præsenteret af Claudio Festuccia et al fra L'Aquila Universitet, Italien på 2nd Multidisciliplinary Meeting on Urological cancers i Barcelona EMUC-ESMO. Baggrund: Prostatakræft er den hyppigst diagnosticerede kræftform og en af de førende kræftrelaterede dødsårsager blandt mænd, idet den udgør ca. 10% af kræfttilfældene blandt mænd i Nordamerika og Vest-/Nordeuropa. Selvom behandling med androgen ablation (kastration) giver remissionsrater på 80-90% hos mænd med fremskreden prostatakræft, udvikler størstedelen af prostatakræftpatienterne behandlingsresistens med en mediantid til sygdomsprogression på 18-24 måneder. En af hypoteserne er, at nogle af de mekanismer, der normalt er under androgen kontrol, i væsentlig grad bliver aktive i androgen-uafhængige tumorceller. Histon-modifikationerne acetylering og de-acetylerng er den største drivkraft bag epigenetisk genregulering. Det er påvist, at histon-deacetylaser (HDAC) er opreguleret i de fleste kræftformer hos mennesker. HDAC-hæmmere (HDACi) er en ny klasse relativt specifikke antikræftmidler, som oprindeligt blev identificeret ved deres evne til at bremse den transformerede fænotype. Konklusion: Samlet set demonstrerer resultaterne en klar antineplastisk effekt af belinostat mod prostatacancer celleninier samt at øgning af følsomheden overfor antihhormonproduktet biclutamid tyder på, at kombinationsbehandlingen baseret på belinostat og bicalutamid (antihormonbehandling) muligvis kan udgøre et nyt farmakologisk redskab i behandlingen af kastrationsresistent prostatakræft. TopoTarget A/S For yderligere information, venligst kontakt: Peter Buhl Jensen Telefon +45 39 17 94 99 Administrerende direktør Mobil +45 21 60 89 22 Baggrundsinformation Om belinostat Belinostat er en lovende small molecule HDAC-hæmmer, som undersøges for sin rolle i behandlingen af en lang række solide tumorer og blodkræftsygdomme, enten alene eller i kombination med andre aktive anticancer-midler, herunder carboplatin, paclitaxel, doxorubicin, idarubicin, cis-retinoidsyre, azacitidin og Velcade® (bortezomib) til injektion. HDAC-hæmmere udgør en ny mekanistisk klasse anticancer-midler, som er rettet mod HDAC-enzymerne, og de har vist sig at: stoppe kræftcellernes vækst (herunder undertyper, der er resistente over for lægemidler), inducere apoptose (programmeret celledød), fremme differentiering, hæmme angiogenese (dannelse af blodkar), og sense kræftcellerne til ikke længere at være resistente, når de anvendes i kombination med andre anticancer-midler. Selskabsfinansierede undersøgelser af intravenøst indgivet belinostat omfatter en afsluttende registreringsundersøgelse vedrørende perifert T-celle lymfom (PTCL), et randomiseret, kontrolleret fase II studie vedrørende kræft med ukendt primærtumor (CUP) samt undersøgelser omkring ovariekræft, mave/tarmkræft og bløddelssarkomer. De NCI-sponsorerede undersøgelser (enkeltstof og i kombination med anticancer-midler) med intravenøst indgivet belinostat omfatter studier til behandling af leverkræft, tymom, myelodysplastisk syndrom (MDS) og andre solide tumorer og hæmatologiske kræftformer. Konstant intravenøs infusion (CIV) evalueres i kliniske undersøgelser til behandling af både solide tumorer og AML. En oral formulering af belinostat evalueres endvidere i et klinisk fase I studie med patienter med fremskredne solide tumorer og lymfomer. TopoTarget har desuden indgået en fælles forsknings- og udviklingsaftale (CRADA) med NCI om at udføre prækliniske og ikke-kliniske undersøgelser med belinostat for bedre at kunne forstå stoffets antitumoraktivitet og for at skaffe yderligere oplysninger til kliniske forsøg. Om TopoTarget TopoTarget (OMX: TOPO) er en international biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at finde “Answers for Cancer” og udvikle bedre behandlinger mod kræft. Virksomheden er etableret og ledes af kliniske kræftspecialister og kombinerer bred erfaring fra kræftbehandling i praksis med dyb forståelse for de molekylære mekanismer i kræft. TopoTarget har en bred klinisk portefølje, men fokuserer i øjeblikket på udviklingen af belinostat, som har vist “proof of concept” som enkeltstofbehandling af blodkræftsygdomme samt positive resultater i solide kræftsvulster, hvor stoffet kan anvendes i kombination med fulde doser kemoterapi og er i fase III i PTCL. TopoTargets ekspertise inden for translationel forskning er baseret på selskabets yderst prædiktive in-vivo og in-vitro kræftmodeller. TopoTarget koncentrerer indsatsen om vigtige kræfttargets (bl.a. HDACi, NAD+, mTOR, FASLigand og topoisomerase II-hæmmere). Selskabets første markedsførte produkt Savene®/Totect® blev godkendt af EMEA i 2006 og af FDA i 2007 og markedsføres af TopoTargets egen salgsstyrke i Europa og USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.
Belinostat har synergistisk effekt i prostatakræft sammen med kastration og antihormonbehandling. Prækliniske data præsenteret i Barcelona
| Quelle: Topotarget