First North meddelelse nr. 82/11. december 2009 Virum den 11. december 2009 NanoCover A/S - Status for rekonstruktion Efter salget af NanoCover konceptet, jf. meddelelse nr. 81/29. september 2009, har selskabet nu indstillet sine aktiviteter. Ledelsen har i den mellemliggende periode arbejdet på at opnå en aftale, med selskabets betydelige kreditorer, om indgåelse af frivillig akkord. I den forbindelse kan det oplyses at NanoCover A/S ikke har ubehæftede midler, idet Selskabets drift er indstillet, og varelageret samt alle øvrige aktiver er afhændet. Derimod har NanoCover A/S kreditorer for over DKK. 11 mio. Selskabet har dog, fra en snæver kreds af mulige investorer, fået tilsagn om ydelse af et lån til brug for gennemførelse af en rekonstruktion. Lånet vil alene blive ydet med henblik på, og under forudsætning af, at samtlige kreditorer tiltræder akkordordningen. Det bemærkes, at såfremt det ikke i forbindelse med nærværende tilbud lykkes at indgå en frivillig akkordordning med samtlige kreditorer, vil ethvert forsøg herpå blive opgivet og selskabet være uden midler til konkursbehandlingen. Det må således forventes, at et eventuelt konkursbo vil blive sluttet i medfør af konkurslovens § 143, og dermed uden udlodning til kreditorerne. Samtidig med offentliggørelse af denne meddelelse, har Selskabet udsendt skrivelse til Selskabets kreditorer med tilbud om akkordering. Med venlig hilsen Henrik Vester Adm. direktør Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Advokat Henrik Dietz, eller advokatfuldmægtig Lone Bøgvald på telefon 33 19 33 19.
NanoCover A/S - Status for rekonstruktion
| Quelle: NanoCover A/S