KIF Håndbold Elite A/S forlænger med 3 herre profiler KIF Håndbold Elite A/S har i nytårs dagene haft gang i forhandlinger med en række spillere om deres fremtid i KIF Håndbold. Det har nu udmøntet sig i forlængelse med 3 af de største profiler på herreholdet. Bo Spellerberg: Har spillet i klubben siden sommeren 2002, og har igennem opholdet udviklet sig til en af de mest betydningsfulde spillere i den danske liga. Bo har spillet mere end 250 kampe for KIF og med en foreløbig 3 års forlængelse af aftalen kommer Bo op på siden af de spillere der har repræsenteret KIF allerflest gange. Parterne har yderlige lavet en aftale om at forlænge aftale med 2 år, så man reelt kan sige at Bo Spellerberg spiller resten af karrieren hos KIFs 12-foldige danske mestre. Bo har været med til at vinde 4 DM guldmedaljer Boris Schnuchel: Nærmer sig med hastige skridt kamprekorden i KIF Håndbold. HP's magiske 450 kampe står for fald og den nye rekordindehaver bliver den måske hurtigste håndbold spiller, der har været i ligaen. Boris har spillet i KIF siden 1997 og er den mest vindende danske håndboldspiller gennem alle tider. Boris har 6 DM guld medaljer, 2 DM sølv medaljer og 5 pokaltitler i skabet og har forlænget sin aftale med KIF Håndbold med 3 år. Kasper Søndergaard Danmarks nummer 1 på højreback har forlænget sin aftale med KIF Håndbold med 1 år, så hans kontrakt nu løber til sommeren 2011. Kasper var en af de store årsager til at DM titel nummer 12 kom i hus i foråret og hans iver på at udvikle sig yderligere som håndboldspillere har gjort at han gerne vil blive i den danske liga mindst 1 år mere. Der var flere udenlandske bud, men Kasper valgte at blive i KIF.