Meddelelse nr. 64/2010, 7. januar 2010 adServing International A/S lancerer adpulz.com adServing International A/S lancerer adpulz.com. adPulz.com er et software system som understøtter onlineannoncemarkedets niche kaldet affiliate markedsføring, hvor webmedier kan oprette sig som bruger og selv vælge hvilke kampagner man ønsker at afvikle på annoncepladser som ikke er udsolgte. adPulz.com produktet er et parallelprodukt til virksomhedens hovedprodukt Proadmin, som i dag udbydes og benyttes i mange lande af en lang række både store og små webmedier for afvikling af onlinekampagner. adPulz.com kan benyttes til at fylde kapacitet op som webmedierne ikke har udsolgt, og til at afbøde store udsving i webtrafik. adPulz.com lanceres som udgangspunkt i Danmark, men forventes at blive lanceret i flere lande over de nærmeste 12 måneder efter produktet er testet på det danske marked. adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med agenturer i Danmark, Sverige, Island, Holland, England og salgsaktiviteter i Finland. adServing Internationals annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2013. For mere information om adServing International A/S, besøg www.adservinginternational.com Pressekontakt Jesper Møller, Adm. Direktør adServing International A/S +45 33 28 41 41 jesper.moller@adservinginternational.com adServing International A/S' godkendte rådgiver er: Eik Bank Danmark A/S Oslo Plads 2 DK-2100 København Ø Tel +45 33 73 31 50 Fax +45 33 73 31 36
adServing International A/S lancerer adpulz.com
| Quelle: adServing International A/S