Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 8. januar 2010 Meddelelse fra aktionæren Keops Properties A/S indleverer konkursbegæring Bestyrelsen indleverer i dag egen begæring om konkurs i selskabet Keops Properties A/S. Keops Properties A/S ejer alle aktier i Udsteder. Keops Properties A/S har været i betalingsstandsning siden anmeldelse heraf den 17. juli 2009, jf. herved udsteders fondsbørsmeddelelse nr. 37 offentliggjort den 17. juli 2009. Keops Properties A/S har anmodet om, at det under betalingsstandsningen beskikkede tilsyn, advokat Troels Tuxen fra Advokatfirmaet Bech-Bruun, advokat Søren Aaman Jensen fra Advokatfirmaet Kromann Reumert og advokat Michael Ziegler fra Advokatfirmaet Plesner, udpeges som kuratorer. Udsteder er ikke omfattet af konkursen, ligesom bestyrelsen for udsteder vurderer, at aktionærens konkurs isoleret set, ikke vil få betydning for driften i udsteder eller udsteders driftsselskaber. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Bestyrelsesformand Klaus T. W. Lund på telefon 3378 4000.
Meddelelse fra selskabets aktionær
| Quelle: Landic Property Bonds I A/S