Porteføljeforvalter Omid Gholamifar har bestemt sig for at forlade SKAGEN efter knapt fire år i SKAGEN Global teamet. Hans sidste arbejdsdag i SKAGEN er 10. februar 2010. Omid Gholamifar (28 år) ønsker nye udfordringer. Han fremhæver, at han i løbet af årene i SKAGEN har opnået værdifuld erfaring. Omid Gholamifar har været i SKAGEN siden maj 2006. - Årene i SKAGEN har været værdifulde. Nu ønsker jeg større bredde i mine erfaringer, og da også indenfor andre investeringsformer end aktieforvaltning i en værdipapir fond. Men uanset hvor vejen nu fører hen, har jeg fået et godt grundlag indenfor værdibaseret investering, siger Omid Gholamifar. - Hans bidrag til forvaltningen har været meget positive, og vi takker for indsatsen, siger Filip Weintraub, leder af SKAGEN Global teamet. Teamet består desuden af porteføljeforvalter Torkell T. Eide og trader Chris-Tommy Simonsen. - Vi ønsker på vegne af investorerne at takke for indsatsen. I porteføljeafdelingen beklager vi det valg, han har truffet, men ønsker ham held og lykke, siger Kristian Falnes, investeringsdirektør i SKAGEN. For yderligere oplysninger: Jens Elkjær, adm. Direktør i SKAGEN Fondene i Danmark, +45 33 41 76 51, je@skagenfondene.dk Christian Jessen, forvalter i SKAGEN Fondene i Danmark, +45 33 41 76 52, cje@skagenfondene.dk
Omid Gholamifar forlader SKAGEN
| Quelle: SKAGEN Fondene AS