Meddelelse nr. 65/2010, 22. februar 2010 adServing International A/S opsiger sin agentaftale med Medieselskabet Online ApS og begærer Medieselskabet Online ApS i betalingsstandsning adServing International A/S har med øjeblikkelig virkning opsagt sin agentaftale med Medieselskabet Online ApS som er agent i Danmark. Opsigelsen betyder at Medieselskabet Online ApS ikke må anvende navnet adServing Danmark ligesom selskabet ikke må fortsætte med salg og service af agenturets produkter. Alle serviceaftaler for udlejning af annoncesystemer samt tilhørende serviceaftaler overtages i forbindelse med opsigelsen af adServing International A/S. adServing International A/S stiller sin service adpulz.com til rådighed for den del af Medieselskabet Online ApS's kunder der tidligere har benyttet annonceformidlingsforretningen. Medieselskabet Online ApS har siden efteråret 2009 været et 100 % ejet datterselskab af adServing International A/S. Selskabet hed tidligere adServing Danmark. adServing International A/S er selv en væsentlig kreditor og har begæret selskabet i betalingsstandsning. Årsagerne hertil er at sikre selskabets aktiver så vidt muligt, tilgodese selskabets kreditorer ligeligt og efter lovgivningen samt søge etableret en ordning med selskabets kreditorer. adServing International A/S vil i henhold til sin finanskalender offentliggøre halvårsmeddelelse den 25. februar 2010. Halvårsmeddelelsen vil ikke blive påvirket yderligere af ovenstående betalingsstandsning. En eventuel konkurs af Medieselskabet Online ApS vil ikke påvirke adServing International A/S negativt. Der vil fremgå mere detaljerede oplysninger herom ved selskabets halvårsmeddelelse den 25. februar 2010. adServing International udlejer annoncesystemer til håndtering af online annoncer og anden digital annoncehåndtering. Virksomheden er repræsenteret med agenturer i Danmark, Sverige, Island, Holland, England og salgsaktiviteter i Finland. adServing Internationals annoncesystemer anvendes i dag i 12 europæiske lande. Virksomheden har en klar strategi med fokus på hele Europa, og forventer at være repræsenteret i 25 europæiske lande i 2013. For mere information om adServing International A/S, besøg www.adservinginternational.com Pressekontakt Jesper Møller, Adm. Direktør adServing International A/S +45 33 28 41 41 jesper.moller@adservinginternational.com adServing International A/S' godkendte rådgiver er: Eik Bank Danmark A/S Oslo Plads 2 DK-2100 København Ø Tel +45 33 73 31 50 Fax +45 33 73 31 36
adServing International A/S opsiger sin agentaftale med Medieselskabet Online ApS og begærer Medieselskabet Online ApS i betalingsstandsning
| Quelle: adServing International A/S