TrygVesta sælger sø-kasko forretning til RSAs datterselskab Codan


TrygVesta Forsikring A/S og Codan Forsikring A/S har indgået aftale om, at
Codan, der er RSA Insurance Groups danske datterselskab, for en købesum på 50
mio. DKK erhverver fornyelsesretten til TrygVestas sø-kasko forsikringer. 

Den årlige præmie for segmentet udgjorde cirka 400 mio. DKK i 2009 og består af
sø-kasko forsikringer til det nordiske marked. Porteføljen har en markedsandel
på cirka 7 % af det nordiske marked for sø-kasko forsikring. 

Sammen med fornyelsesretten overtages også den del af TrygVestas organisation,
som beskæftiger sig med dette område. 24 medarbejdere på kontorerne i Ballerup,
Bergen og Stockholm vil flytte til Codan. 

Overtagelsen forventes gennemført i løbet af foråret 2010 forudsat
myndigheds-godkendelser.

Anhänge

04-2010 trygvesta slger s-kasko forretning.pdf
GlobeNewswire