Betalingsstandsningen i Ambac Assurance Corp påvirker CDO-sikkerhedsobligationer for PLUS-obligation udstedt af BIG 5 A/S. Betalingsstandsningen i Ambac Assurance Corp har en negativ påvirkning på CDO- sikkerhedsobligationen, der er pantsat til sikkerhed for PLUS Råvarer Super 2013. Den anvendte CDO-sikkerhedsobligation har en buffer til at absorbere et antal konkurser i den tilhørende underliggende referenceportefølje. Denne betalingsstandsning har berørt bufferen på CDO-sikkerhedsobligationen, således at bufferen forventes at falde fra 1% til 0,3% afhængigt af den endelige konkursdividende på Ambac Assurance Corp. På udstedelsestidspunktet var bufferen 5,4%. Dermed kan CDO-sikkerhedsobligationen tåle mindre end 1 konkurs frem til udløb i 2013, uden at der sker tab på CDO-sikkerhedsobligationen, hvis man antager en forventet konkursdividende på 30%. Forekommer der 1 eller flere konkurser frem til udløb i 2013, er hele bufferen væk, og CDO-sikkerhedsobligationen vil dermed blive berørt. Hvis der kommer 2 konkurser med en konkursdividende på 30%, forventes det, at ca. 60% af værdien af CDO-sikkerhedsobligationen være tabt. For yderligere information henvises til prospektets afsnit om Kreditrisiko - Tab af hovedstol på Sikkerhedsobligationer (side 34-36). Selvom CDO-sikkerhedsobligationen skulle blive berørt, vil PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 leve videre frem til udløb efter de ændringer af obligationsvilkårene, som ejerne af de to obligationer PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 besluttede på det obligationsejermøde, der blev afholdt den 11. august 2009. På obligationsejermødet blev det vedtaget at ændre obligationsvilkårene for PLUS Råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013 med henblik på at kunne udskyde eller undlade opsigelse af obligationerne og realisering af tilbageværende sikkerhedsaktiver. Dette indebærer, at Amagerbanken Aktieselskab, som Obligationsejernes repræsentant, efter indtrædelse af væsentlig misligholdelse af obligationsvilkårene får mulighed for at udskyde eller undlade realisation af Sikkerhedsaktiverne, som ligger til sikkerhed for tilbagebetaling af obligationerne, såfremt Obilgationsejernes Repræsentant vurderer, at der herved på et senere tidspunkt kan opnås et bedre afkast til Obligationsejerne. Dermed vil Obligationsejernes Repræsentant kunne lade PLUS-obligationen leve videre, selvom der skulle være tab på CDO-sikkerhedsobligationen. Læs de fuldstændige vedtagne ændringer af obligationsvilkårene i børsmeddelelse af 12. august 2009 på www.plusinvest.dk. Supplerende oplysninger om udviklingen og status på CDO-sikkerhedsobligationer for PLUS-obligationer udstedt af BIG koncernen fremgår af PLUS Invest Nyt, som kan hentes på hjemmesiden www.plusinvest.dk eller rekvireres ved henvendelse til administrator. Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til Partner Relations på telefon 77 30 90 00. Med venlig hilsen BI Holding A/S, administrator for BIG 5 A/S Torben A. Nielsen Adm. direktør Udsteder: BIG 5 A/S, CVR: 28118546 c/o administrator BI Holding A/S Sundkrogsgade 7 Postboks 2672 DK-2100 København Ø
PLUS Råvarer Super 2013
| Quelle: BIG 5 A/S