Meddelelse nr. 19/2010 Trans Nova Investments, aktionær i Affitech, får dispensation fra pligten til at fremsætte overtagelsestilbud til Affitech A/S' øvrige aktionærer * Affitech A/S' største aktionær, Trans Nova Investments Limited, som ejer 53,3% af Affitech A/S' aktiekapital har - af Finanstilsynet - modtaget dispensation fra pligten til at fremsætte et overtagelsestilbud til de øvrige aktionærer i Affitech A/S København og Oslo, 26. maj 2010 Affitech A/S (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, offentliggør i dag på vegne Affitech A/S og selskabets største aktionær Trans Nova Investments Limited (“Trans Nova”), som ejer 53,3 % af Affitech A/S' aktiekapital, at Finanstilsynet i dag har givet Trans Nova dispensation fra pligten til at fremsætte et overtagelsestilbud til de øvrige aktionærer i Affitech A/S. Trans Nova vil følgelig ikke fremsætte et sådant tilbud. Der henvises til Affitech A/S' selskabsmeddelelse nr. 8/2010 af 21. april 2010. -------------------------------------------------------------------------------- | For yderligere information, kontakt venligst: | -------------------------------------------------------------------------------- | Affitech A/S: | | | | Randi Krogsgaard, Corporate Communications | | Tlf. +45 2320 1001 | | Randi@affitech.com | -------------------------------------------------------------------------------- Om Affitech A/S Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S' lægemiddelkandidater retter sig bl.a. mod kræft og betændelsestilstande. Affitech A/S' antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets førende teknologiplatform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de lægemiddelkandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp af CBAS™ teknologien. Yderligere information fås på www.affitech.com. Ansvarsfraskrivelse Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne pressemeddelelse.