Rockwool koncernen udvider yderligere i Rusland


Meddelelse nr. 09 - 2010
Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S
Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr: 54879415


7. juni 2010


Rockwool koncernen udvider yderligere i Rusland.

For at kunne udnytte den øgede aktivitet i det russiske bygge- og
isoleringsmarked, har Rockwool koncernen underskrevet en aftale om overtagelse
af en stenuldsfabrik med ca. 270 ansatte og en årlig kapacitet på 30.000 tons. 
Fabrikken, bygget i december 2008, er placeret i Troitsk i Ural regionen tæt
ved grænsen til Kasakhstan og sælges af det russiske selskab Linerock. 

Rockwool koncernen opererer allerede to moderne fabrikker i Rusland, placeret i
Moskva og i St. Petersborg området og er ved at opføre en ny fabrik i Volga
regionen. Denne fabrik, som opføres med en produktionslinje af høj kapacitet,
planlægges at være klar til produktion i første halvdel af 2012. 

De første tegn på en bedring af markedet i Rusland er nu synlige efter faldende
aktivitet i 2009. Det forventes at efterspørgslen på isolering i Rusland vil
begynde at stige betydeligt igen, båret af en skærpet lovgivning på områderne
energieffektivitet og brandsikring i bygninger. 

Rockwool koncernen betragter Rusland som et af dets vigtigste vækstmarkeder.
Med den nye akkvisition og når den nye fabrik i Volga regionen står klar vil
Rockwool Rusland være godt etableret i de fire mest befolkede regioner i
Rusland.  Rockwool Rusland vil være i stand til at dække den voksende
efterspørgsel og til at styrke sin markedsposition på et konkurrencemæssigt
grundlag. 

Med denne nye akkvisition har Rockwool koncernen 22 fabrikker i 14 lande i
Europa, Nordamerika og Asien. 



Yderligere information: Gilles Maria
Finansdirektør
Rockwool International A/S
+45 46 56 03 00

Anhänge

se-2010-09_da.pdf

Empfohlene Lektüre