Antallet af kvalificerede franchiseansøgninger er stigende og giver anledning til at øge forventningerne til antallet af nyåbninger af brand stores. 1. kvartal 2010/11 (1. maj 2010 til 31. juli 2010) • Nettoomsætning udgør 233,2 mio. kr., svarende til en tilvækst på 11,8% i forhold til samme periode sidste år • Same-store-sales målt på udfakturering er steget 8,2% og på ordreindgang øget med 5,3% • Bruttoavancen udgør 41,9%, mod 41,7% sidste år • Overskudsgraden (EBIT%) er realiseret med 1,7% mod -0,8% i samme periode sidste år • Resultat før skat udviser et overskud på 2,8 mio. kr. mod et tab på 3,7 mio. kr. året før • Der er i perioden åbnet fire nye BoConcept Brand Stores og lukket seks • Balancesummen udgør pr. 31. juli 2010 508,7 mio. kr. mod 503,5 mio. kr. ved regnskabsårets start • Periodens pengestrømme udgør 1,9 mio. kr. før afdrag på langfristet gæld mod 15,8 mio. kr. sidste år Forventninger til regnskabsåret 2010/11 Forventningerne til den regnskabsmæssige udvikling i regnskabsåret 2010/11 fastholdes, mens forventningen til antallet af nyåbninger af brand stores øges til 30-35 mod tidligere 25. BoConcept Holding forventes således at realisere: • en nettoomsætningsvækst på 5-10% i forhold til sidste regnskabsår sammensat af en stigning i same-store-sales på 5-10% og effekten af en nettotilgang på minimum 10 brand stores • en overskudsgrad (EBIT%) på 3-4% • positive pengestrømme før afdrag på langfristet gæld i niveauet 3% af nettoomsætningen