Guava A/S' perioderegnskab for perioden 1. juli - 30. juni 2010 (12 måneders regnskab) udviser et resultat på DKK -4,6 mio. før skat og afskrivninger (EBITDA) sammenholdt med et resultat på DKK -20,6 mio. i samme periode sidste år. Som tidligere meddelt har Guava ændret regnskabsår, hvorfor omlægnings- perioden løber fra 1. juli - 31. december 2010 (18 måneder). Denne rapportering vil derfor være en kvartalsrapportering. Gennem de seneste 12 måneder har Selskabet øget sine forretningsaktiviteter med eksisterende kunder og skaffet nye internationale kunder til Guava Gruppen. Ikke alle initiativer har endnu resulteret i omsætning. Samtidig har der været stor fokus på lønsomheden i salget, hvilket har resulteret i en stigning i selskabets dækningsbidrag og dækningsgrad. Dækningsbidraget er forøget til DKK 45,8 mio. kr. for perioden 1. juli - 30. juni 2010 mod DKK 35,0 mio. i samme periode året før, og dækningsgraden er forøget til 32% for perioden 1. juli - 30. juni 2010 mod 20% i samme periode året før. Selskabets CEO Nils Carlsson udtaler: “En meget forbedret forretning sammenlignet med situationen for 12 måneder siden og en forøget dækningsgrad fra 20% til 32%. Dette er meget tilfredsstillende. Guava har flere forretningsenheder i henholdsvis Sverige, Danmark og England. Guava Sverige leverer stabile positive resultater og har gjort dette de seneste 12 måneder. Guava Sverige har åbnet et nyt stort moderne kontor i Stockholm centrum for at være i stand til at servicere nye kunder i området omkring Stockholm og for at kunne fortsætte væksten ved at tiltrække nye medarbejdere. Vi kan se store forbedringer i resultaterne fra Guava UK, og forretningen genererer positivt cash flow. Det engelske marked forventes at vokse yderligere fremover, og det samme gør vores forretning. Guava Online Marketing A/S i Danmark har nu foretaget en turnaround fra en negativ EBITDA på DKK 9,3 mio. for perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009 til et positivt EBITDA resultat de seneste 12 måneder. Sammenfattende er det en meget forbedret forretning Guava har i dag, som nu genererer likviditet i dens daglige drift. Affiliate forretningen i Guava Gruppen er blevet omstruktureret med en ny salgsstrategi og en ny konkurrencedygtig affiliate platform med enestående markedsfunktionalitet. Vi forventer at se resultaterne af denne omstrukturering i den kommende periode. Guava servicerer nu ligeledes kunder fra NetBooster UK, der blev opkøbt før sommeren. Disse kunder genererer nu cash flow til Guava Gruppen. Vores kundeportefølje vokser stadig, og vi får flere internationale kunder. Vi går derfor fremtiden i møde med større optimisme, end vi har gjort i lang tid”. Læs hele regnskabsmeddelelsen i vedhæftet PDF-dokument. Med venlig hilsen Guava A/S Nils Carlsson Pascal Chevalier Adm. koncerndirektør Bestyrelsesformand Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Guava A/S Horwath Revisorerne (Certified Adviser) Amaliegade 3-5 Strandvejen 58 DK-1256 København K DK-2900 Hellerup Nils Carlsson Søren Jonassen / Thomas Viscovich GroupChief Executive Officer State Authorised Public Accountant Tlf.: +46 766447700 Tlf.: 39 29 25 00 Mail: ir@guava.com Mail: s.jonassen@revisor.com t.viscovich@revisor.com
Guava A/S - Periodeoplysninger for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010
| Quelle: NetBooster Holding A/S