Indberettet til NASDAQ OMX Copenhagen den 31. august 2010. Resume: Koncernen fik et resultat før skat på tDKK 275 mod tDKK -18.176 i sammenlig- ningsperioden 1. halvår 2009. Årsagen til stigningen kan primært tilskrives en mindre negativ dagsværdiregule-ring på senior lån end i sammenligningsperioden. Nettoomsætningen for det første halvår udgør tDKK 36.313, hvilket er en stigning på 2,2%. Resultat før værdiregulering af investeringsejendomme, gæld og skat udgør tDKK 10.825 mod tDKK 10.171 i sammenligningsperioden 1. halvår 2009. Egenkapitalen udgør tDKK 112.690 pr. 30. juni 2010, hvilket er uforandret sammenlignet med egenkapitalen pr. 31. december 2009. Driften i koncernen omfatter udlejning af alle SAS´domicil- og kursusejendomme på Amager, og er i øvrigt forløbet planmæssigt i perioden. Der har ikke i perioden været afholdt væsentlige investeringer på ejendommene, og koncernen har ikke købt eller solgt ejendomme i samme periode. Det opnåede resultat før værdireguleringer og før skat er som forventet. For regnskabsåret 2010 forventer koncernen et resultat, før evt. refinansieringsomkostninger, skat og værdiregulering af investeringsejendomme og gæld, i niveauet 22 mio.kr. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til direktør Christian Melgaard på telefon +45 8833 4800.
Delårsrapport for Landic Property Bonds I A/S
| Quelle: Landic Property Bonds I A/S