Til aktionærerne i Scandinavian Properties A/S København, den 21. september 2010 Bestyrelsen i Scandinavian Properties A/S indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i selskabet, der afholdes onsdag den 13. oktober 2010, kl. 10:00 på adressen, Sundkrogsgade 21, 2100 København Ø. Dagsorden 1. Valg af medlemmer til bestyrelsen Steen Puch Holm-Larsen har meddelt, at han ønsker at træde ud af bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår valg af Erik Bresling til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen vil bestå af Kim Lautrup (formand), Michael Hansen (næstformand)og Erik Bresling. Erik Bresling er 57 år og uddannet civiløkonom. Han er direktør i ejendomsselskabet C & L Group A/S og har kompetencer inden for køb og salg af ejendomme, optimering af ejendomsdrift samt finansiering. Det er bestyrelsens vurdering, at Erik Bresling besidder den nødvendige erfaring og ekspertise i udøvelsen af selskabets foretagender og derfor vil være et aktiv for selskabets bestyrelse. 2. Eventuelt Vedtagelse af forslaget under punkt 1 kræver simpel stemmeflerhed blandt de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede aktionærer og de afgivne brevstemmer. Dagsorden vil ligge til gennemsyn på selskabets kontor og vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.scandinavianproperties.dk, senest 3 uger før generalforsamlingen. Enhver aktionær er berettiget til at møde på generalforsamlingen, såfremt vedkommende senest den 10. oktober 2010 mod behørig legitimation har fremsat begæring om udlevering af adgangskort på selskabets kontor. Adgangskort udleveres til aktionærer noteret i selskabets ejerbog. Alternativt mod forevisning af en ikke mere end otte kalenderdage gammel depotudskrift fra Værdipapircentralen eller det kontoførende pengeinstitut som dokumentation for aktiebesiddelsen. Aktionæren kan møde personligt eller ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Stemmeret kan udøves i henhold til fuldmagt. Bestilling af adgangskort eller afgivelse af fuldmagt kan ske ved at udfylde og indsende vedlagte blanket eller på aktionærportalen under Investor Relations på www.scandinavianproperties.dk. Aktionærerne har mulighed for stemmeafgivelse pr. brev. Rekvirering af brevstemmeformular kan ske på aktionærportalen eller ved henvendelse til selskabet. Adgang til aktionærportalen sker ved brug af VP-kontonummer og internetkode som anført øverst på vedlagte blanket. Det bemærkes, at adgangskortet er personligt, og at der kan kræves forevist billedlegitimation ved fremmøde. Om selskabets aktieforhold kan oplyses, at selskabets aktiekapital udgør DKK 4.650.000,00, der er fordelt på 100.000 A-aktier á DKK 5 og 830.000 B-aktier á DKK 5,00. Hver A-aktie på nominelt DKK 5 giver ret til 10 stemmer. Hver B-aktie på nominelt DKK 5 giver ret til 1 stemme. Spørgsmål vedrørende udøvelse af aktionærernes finansielle rettigheder kan rettes til Eik Bank. På bestyrelsens vegne, Kartago A/S Administrator
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
| Quelle: Scandinavian Properties A/S