• Eik Banki P/F og Eik Bank Danmark A/S har indgået aftaler med Finansiel Stabilitet A/S om betinget overdragelse af virksomhed. Fristen for opfyldelse af solvenskrav er forlænget til den 8. oktober 2010 kl. 12.00 med henblik på afholdelse af ekstraordinær generalforsamlinger jf. lov om finansiel virksomhed § 246, hvor aftalerne skal godkendes. • Den generelle statsgaranti fortsætter. 1. Aftale med Finansiel Stabilitet Finanstilsynet har i dag givet Eik Banki P/F og Eik Bank Danmark A/S frist til opfyldelse af det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav til den 30. september 2010 kl. 23.00. Fristen er efterfølgende forlænget til den 8. oktober 2010 kl. 12 med henblik på afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, jf. lov om finansiel virksomhed § 246, hvor aftalerne skal godkendes. Eik Bank Danmark A/S har tidligere i dag fremsat krav overfor Eik Banki P/F om kapitalisering af Eik Bank Danmark A/S baseret på den støtteerklæring, som Eik Banki P/F skulle afgive til Finansiel Stabilitet A/S som betingelse for Eik Bank Danmark A/S' udnyttelse af aftale om individuel statsgaranti med Finansiel Stabilitet A/S dateret 26. maj 2010. Eik Banki P/F har ikke kunnet opfylde kravet om tilførsel af kapital, og Finansiel Stabilitet A/S forventes derfor at indfri kravet overfor Eik Bank Danmark A/S, idet kravet om tilførsel af aktiekapital til Eik Bank Danmark A/S er en simpel fordring mod Eik Banki P/F, der er medlem af Det Private Beredskab og dermed omfattet af lov om finansiel stabilitet. Eik Bank Danmark A/S og Eik Banki P/F har i forlængelse af ovenstående indgået betinget aftaler om overdragelse af deres respektive virksomhed til en af Finansiel Stabilitet A/S anvist køber. 2. Generel statsgaranti Indskydere og simple kreditorer er fortsat omfattet af den generelle statsgaranti som nærmere beskrevet i bankens selskabsmeddelelse nr. 19/2010. Dette betyder, at der fortsat er fuld dækning for indskud og simple kreditorer i begge banker, ligesom betalingskort, betalingsservice m.v. fortsat virker. Med venlig hilsen Odd Bjellvåg Finn Danberg Bestyrelsesformand Underdirektør, CFO
Eik Banki P/F og Eik Bank Danmark A/S har indgået aftaler med Finansiel Stabilitet A/S om betinget overdragelse af virksomhed.
| Quelle: Eik Banki P/F