Selskabsmeddelelse Meddelelse nr. 22 / 2010 4. oktober 2010 Resumé: EUDP opretholder sit tilsagn til SCF om støtte til opførelse af CatLiq®-demonstrationsanlægget med den nye placering i Næstved og med det nye partnerskab bestående af SCF, Alfa Laval A/S, I/S AffaldPlus og NK-Forsyning A/S. Tilsagnet fra EUDP er fortsat betinget af, at den nødvendige finansiering af demonstrationsanlægget tilvejebringes senest 1. november 2010. EUDP opretholder betinget tilsagn om støtte til opførelse af CatLiq®-demonstrationsanlæg Som meddelt i selskabsmeddelelse fra SCF til NASDAQ OMX den 29. september 2010 har et partnerskab bestående af SCF, Alfa Laval A/S, I/S AffaldPlus og NK-Forsyning A/S (”Partnerne”) underskrevet en hensigtserklæring om opførelse og drift af et demonstrationsanlæg i Næstved for SCFs CatLiq®-teknologi. SCF har modtaget bekræftelse fra EUDP på, at EUDP opretholder sit tilsagn om ydelse af støtte på op til DKK 40 mio. til Partnerne til opførelse af det beskrevne demonstrationsanlæg i Næstved. Tilsagnet fra EUDP er fortsat betinget af, at SCF, senest 1. november 2010 har tilvejebragt den fulde, nødvendige finansiering til gennemførelse af projektet. Dette medfører, at SCF ved opnåelse af det i prospektet forudsatte provenu fra den igangværende fortegningsemission, vil kunne indgå endelig aftale med Partnerne om etablering og drift af demonstrationsanlægget. Kontakt: Adm. direktør Ulrik Jensen, tlf. 88 30 32 00 eller 30 36 00 90. www.scf-technologies.com
EUDP opretholder betinget tilsagn om støtte til opførelse af CatLiq®-demonstrationsanlæg
| Quelle: Stylepit A/S