Som anført i Fondsbørsmeddelelse nr. 71 af 27. september 2010 var der en forventning om, at Selskabet ikke ville opfylde seniorlåneaftalens betingelse om, hvor stort seniorlånet må være i forhold til markedsværdien på ejendomsporteføljen (Loan-to-value), når denne næste gang skulle vurderes den 28. oktober 2010. Selskabets ledelse har nu konstateret, at Selskabet fortsat ikke opfylder Loan-to-value bestemmelsen, hvorfor vi med beklagelse må meddele, at der ikke vil blive frigivet likviditet til betaling af renter på de af Selskabet udstedte obligationer. Konsekvensen heraf er, at Selskabet ikke kan foretage rentebetalingen den 31. oktober 2010 på de af Selskabet udstedte obligationer. Selskabet vil dog fortsat overfor obligationsejerne have en forpligtelse i forhold til de ikke-betalte renter. De af selskabet udstedte obligationer er følgende: ISIN: DK0030039300 Nominelt beløb (DKK): 740.000.000 Som anført i Fondsbørsmeddelelse nr. 72 af 13. oktober 2010 har Selskabet fra agenten på seniorlånet modtaget en forlængelse af stand-still perioden frem til 4. november 2010. I denne periode kan seniorlånet ikke opsiges på grund af manglende opfyldelse af loan-to-value. Selskabet er fortsat i dialog med seniorbanken om en løsning på loan-to-value bruddet. Et endeligt forslag forventes dog ikke at give mulighed for betaling af renter til Obligationsejerne i lånets løbetid. Speciel Servicer har en forpligtelse til at indkalde til Obligationsejermøde med et varsel på ikke under 8 dage såfremt en manglende obligationsrentebetaling vedvarer udover 8 dage efter Terminsdagen. Som nævnt i fondsbørsmeddelelse nr. 71 har Selskabet, for at imødekomme den forventede udeblivelse af rentebetaling, kontaktet Special Servicer med henblik på fastsættelse af tidspunkt for afholdelse af Obligationsejermøde. Selskabet kan oplyse, at Obligationsejermødet forventes afholdt d. 17. november 2010 kl. 14.00, hvor der fra Selskabets side også vil blive fremlagt en generel præsentation af Selskabets situation. Formel indkaldelse til Obligationsejermøde vil blive offentliggjort i henhold til Prospektets regler. Bestyrelsen Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Ole Vagner på telefon +45 40254113 eller via mail ole@vagner.dk. Yderligere information om Kefren Properties IX AB kan findes på selskabets hjemmeside, www.kefren.se.
Kefren Properties IX AB, 556691-4031 (”Selskabet”) - Udeblivelse af rentebetaling
| Quelle: Kefren Properties IX AB