Mødet blev afholdt den 1. november 2010 kl. 12.00 på Adina Apartment Hotels Copenhagen Amerika Plads 7, 2100 København Agenda til mødet 1. Valg af dirigent o Henrik Hvidt-Karlsson valgtes til Dirigent for mødet. Dirigenten konstaterede at mødet var lovlig indvarslet og at der var 86,65 % af obligationsgælden repræsenteret til mødet. Da mere end 2/3 af obligationsgælden var repræsenteret, var forsamlingen beslutningsdygtig under samtlige af agendaens punkter. 2. Baggrund for indkaldelse til obligationsejermøde • Udsteder har anmodet Special Servicer om at indkalde. 3. Redegørelse fra Udsteder o Anders Wethje, Administrerende direktør i Udsteder, redegjorde for selskabets nuværende situation. 4. Forslag fra Udsteder om ændring af obligationsvilkårene • Obligationernes hovedstol nedskrives fra DKK 185 mio. til DKK 18,5 mio. • Obligationernes løbetid forlænges til 31. marts 2021 • Renter for perioden 31. marts 2010 og til udløb frafaldes • Obligationsejernes sikkerheder frafaldes, Udsteders forpligtigelser om udlodning, begrænsede adgang til gældsoptagelse og anvendelse af likviditet ophæves • Forudsætningerne for ændringerne er, at hver obligationsejer får mulighed for at konvertere obligationen til præferenceaktier i Udsteder og få tildelt yderligere aktier i Udsteder i tillæg til præferenceaktierne, således at obligationsejerne samlet vil besidde ca. 37,5 % af kapitalen i Udsteder og ca. 37,5 % af stemmerne efter endt rekonstruktion. Procentangivelsen er baseret på, at samtlige obligationsejere vælger at konvertere. o Dirigenten oplyste, at punkterne 4 - 7 ville blive stemt om samlet i én afstemning. o Catella Corporate Finance ved Morten Gustafson præsenterede forslaget. o Der blev fra én obligationsejer præciseret at tidligere præsenteret forslag om rekonstruktion ikke blev gennemført, da hverken bankerne eller obligationsejerne godkendte forslaget. o Der blev yderligere præciseret at en evt. gennemførsel af rekonstruktionsplanen ikke vil påføre obligationsejerne nogle udgifter. o Herefter gik forsamlingen til afstemning Forslaget i sin helhed blev enstemmigt vedtaget. Én obligationsejer oplyste, at vedkommende ved tidligere obligationsejermøder har stemt imod forslag om rekonstruktion, men i dag vælger at stemme for det præsenterede forslag om rekonstruktion efter dialog med bland andre Special Servicer; selvom det går vedkommende meget imod. Hvis forslaget vedtages, bortfalder punkterne 8 - 10. 5. Forslag fra Udsteder om, at udestående renter tilskrevet pr. 31. marts 2009 frafaldes Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 6. Forslag fra Udsteder om, at udestående renter tilskrevet pr. 31. marts 2010 frafaldes Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 7. Forslag fra Udsteder om at give bestyrelsen i Udsteder adgang til at afnotere Obligationerne Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 8. Stillingtagen til opsigelse af obligationerne o Som følge af vedtagelse af punkt 4, bortfaldt agendaens punkt 8 9. Stillingtagen til eventuel realisation af pantet o Som følge af vedtagelse af punkt 4, bortfaldt agendaens punkt 9 10. Stillingtagen til dækning af omkostninger, som eventuelt overstiger indestående på Provenuekontoen o Som følge af vedtagelse af punkt 4, bortfaldt agendaens punkt 10 11. Eventuelt o Der blev foreslået at der gennem Special Servicer oprettes en kontaktliste for de investorer der ønsker information om selskabets udvikling. Investorer der ønsker at tilmelde sig denne service, bedes fremsende en e-mail til: bondmeeting@corpnordic.com o Indtil endt rekonstruktion vil Special Servicer offentliggøre information som bliver tilgængelig via OMX vedrørende selskabet samt dettes moderselskab på: www.corpnordic.com/allokton o Der blev oplyst, at obligationsejer Claus Klostermann ønsker at kandidere som B-aktionærernes repræsentant til bestyrelsesposten i Allokton Properties AB efter og under forudsætning af endt rekonstruktion. Herefter gav Claus Klostermann en kort præsentation af sig selv. Dirigenten hævede mødet og underskrev straks referatet ………………………………………… Henrik Hvidt-Karlsson
Referat fra Obligationsejermøde - Allokton Properties II AB (Fondskode DK0030026752)
| Quelle: PROVINSFASTIGHETER II AB