Alm. Brand Pantebreve A/S har 12. november 2010 modtaget følgende meddelelse fra storaktionærer: Alm. Brand A/S, der er moderselskab i Alm. Brand Koncernen, har dags dato øget sin indirekte besiddelse af aktier i Alm. Brand Pantebreve A/S. Alm. Brand A/S udøver sin indirekte besiddelse af aktier i Alm. Brand Pantebreve A/S gennem det helejede datterselskab Alm. Brand Bank A/S, som har aktierne i direkte besiddelse. Herefter besidder Alm. Brand A/S indirekte 1.543.016 aktier i Alm. Brand Pantebreve A/S. På grundlag af denne beholdning besidder Alm. Brand således indirekte i alt 93,50 % af aktiekapitalen (fordelt med 12,12 % af aktiekapitalen på A-aktien og 81,38 % af aktiekapitalen på B-aktierne), og indirekte i alt 96,89 % af stemmerne (fordelt med 57,97 % af stemmerne på A-aktien og 38,92 % af stemmerne på B-aktierne). Alm. Brand A/S udøver sin indirekte besiddelse af aktier i Alm. Brand Pantebreve A/S gennem det helejede datterselskab Alm. Brand Bank A/S, som har aktierne i direkte besiddelse. Alm. Brand A/S er datterselskab af Alm. Brand af 1792 fmba. Eventuelle spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til direktør Bo Chr. Alberg på telefon 35 47 48 49 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61. Med venlig hilsen Alm. Brand Pantebreve A/S Søren Boe Mortensen Bestyrelsesformand