Meddelelse nr. 08 - 2010. Indberettet den 8. december 2010. Nedjustering af resultatforventninger ASGAARD GROUP A/S meddeler herved, at forventningerne til resultatet for regnskabsåret 2009/2010 nedjusteres, fra det forventede interval DKK 0-5 mio. før skat, til DKK -10,5 mio. før skat. De væsentligste enkeltstående årsager til det forringede resultat, er en negativ værdiregulering af selskabets hidtidige domicilejendom, i forbindelse med, at denne er reklassificeret fra domicilejendom til investeringsejendom, samt en negativ værdiregulering på en investeringsejendom, i forbindelse med, at der efter regnskabsårets afslutning, er indgået et forlig om en betydelig lejenedsættelse, som følge af, at den hidtidige leje oversteg det lejedes værdi. Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse: Søren Stensdal, Adm. direktør ss@asgaardgroup.com eller (+45) 3311 0024 [HUG#1470503]