Affitech A/S styrker teknologisk patentportefølje

Meddelelse nr. 1/2011


København og Oslo, den 31. januar, 2011, 2011-01-31 10:36 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler, at det europæiske patentkontor (EPO) for nyligt udstedte et europæisk patent (EP 1800133), som dækker den cellebaserede teknologi til udvælgelse af antistoffer (CBASTM), som Affitech har rettighederne til. Dette nye EU patent styrker Affitechs patentposition for CBASTM væsentligt. CBASTM bliver anvendt til at generere antistoffer rettet mod særdeles komplekse antigener på cellernes overflade. 

AT008/CCR4 er et vigtigt udviklingsprogram i Affitechs produktportefølje i præklinisk udvikling. Programmet retter sig mod CCR4, en G-protein koblet receptor, der er involveret i udvikling af kræft og visse betændelses­tilstande. AT008/CCR4 er udviklet ved brug af CBASTM teknologien.

CBASTM patentet blev også for nyligt udstedt i Rusland - patent RU 2402777 og er derudover udstedt i Singapore, Sydafrika og New Zealand, mens der er indsendt patentansøgninger i adskillige andre lande, herunder Japan og USA.  

Affitech meddeler desuden, at det amerikanske patentkontor (USPTO) har udstedt et patent til Affitech på multivalente multispecifikke antistoffer (US 7.838.637), som dækker et specifikt format af rekombinant antistof og antistoffragmenter. Sådanne formater kan for eksempel bruges til at dirigere og øge kroppens immunforsvar ved specifikke kræftsvulster og multiple adgangsveje. Dette format gør det muligt at konstruere næste generation af designerantistoffer, som tillader nye tilgange ved behandling af kræft og andre alvorlige sygdomme. 

Martin Welschof, Managing Director i Affitech A/S kommenterer de to patenter:

“Udstedelsen af det europæiske CBASTM patent er en vigtig del af vores patentportefølje og er fundamental for vores strategiske fokus på at udvikle antistoffer rettet med særdeles komplekse antigener i deres naturlige omgivelser, som fx G protein koblede receptorer. USPO patentet vedrørende multispecifikke antistoffer giver os et vigtigt nyt format, som tillader brug af nye virkningsmekanismer, når man skal takle udækkede medicinske behov. Dette format er nu en del af vores integrerede antistof teknologiplatform.”

 

Om Affitech A/S                                                               

Affitech A/S er en børsnoteret (NASDAQ OMX Copenhagen) biotekvirksomhed med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Affitech A/S udvikler 100% humane antistoflægemidler baseret på række patenterede antistofteknologier. Affitech A/S’ lægemiddel­kandidater retter sig bl.a. mod kræft og betændelses­tilstande. Affitech A/S’ antistoflægemidler mod molekyler på celleoverfladen bliver udviklet på basis af Selskabets proprietære teknologi­platform CBAS™ (Cell Based Antibody Selection). Adskillige af de lægemiddelkandidater, Selskabet har rettighederne til, er udviklet ved hjælp af CBAS™ teknologien. Yderligere information fås på www.affitech.com.

Ansvarsfraskrivelse

Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne pressemeddelelse.

 

 

 

 

 

         Kontakt
         Randi Krogsgaard, Director IR & Corporate Communications
         Tlf +45 2320 1001, e-mail: ir@affitech.com


Anhänge

110131_PR_1_patents_DK.pdf
GlobeNewswire