Special Servicers udtalelse om forslag til obligationsejermødet den 6. maj 2011.

Herunder følger udtalelse fra Special Servicer (CorpNordic) om forslagene til obligationsejermødet den 6. maj 2011. Udtalelsen er via værdipapircentralen fremsendt til samtlige obligationsejere.


Til 

Nasdaq OMX Copenhagen

 

København, den 29. april 2011

 

Til ejerne af obligationer udstedt af Schaumann Retail Finland 1 A/S

Der er indkaldt til obligationsejermøde den 6. maj 2011. På mødet skal vi i vores egenskab af Special Servicer afgive en begrundet anbefaling af de forslag, som obligationsejerne skal stemme om.

Der er fremsat forslag om (a) ændring af obligationsvilkårene, herunder nedskrivelse af hovedstolen med 50%, (b) eftergivelse af udestående renter og (c) afnotering af obligationerne, alt som nærmere beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 6 af 27. april 2011.

Forslagene er betinget af at obligationsejerne får mulighed for at tegne op til 60% af Udsteders reetablerede selskabskapital.

Det fremgår af indkaldelsen til obligationsejermødet at Special Servicer kan anbefale forslagene fra Udsteder.

Det er Special Servicers opfattelse at Udsteders likviditet er meget stram, og at der som følge deraf er behov for en rekonstruktion og kapitaltilførsel indenfor kort sigt for at undgå en situation, hvor koncernens finske ejendomme tvangssælges.

Det er Special Servicers opfattelse, at Udsteders forslag - som er et resultat af Udsteders forhandlinger med aktionærer, banker og den største obligationsejer - er den bedst mulige løsning for obligations-ejerne og Special Servicer anbefaler derfor, at man stemmer for alle de fremsatte forslag.

Venlig hilsen

CorpNordic Denmark A/S 

 

Søren Søgaard       Henrik Hvidt-Karlsson


Anhänge

Udtalelse fra special servicer 2011.04.29.pdf