Status på salg af ejendommen Westhafen, Frankfurt, samt forhandling omkring indfrielse af bridgefinansiering · Salget af ejendommen Westhafen, Frankfurt, som ejerlejligheder forløber som planlagt og understøtter forventningerne om realisation af en betydelig avance · Der forhandles med FIH Erhvervsbank omkring vilkårene for indfrielse af Kon- cernens bridgefinansiering på EUR 21,7 mio. Salg af ejendommen Westhafen, Frankfurt: I oktober 2010 blev det besluttet at afhænde ejendommen Westhafen i Frankfurt ved et salg som ejerlejligheder. Baggrunden for beslutning om at sælge ejendommen er et ønske om at udnytte den meget store efterspørgsel efter velbeliggende ejerlejligheder i Frankfurt til at realisere en betydelig avance. Ejendommen består af 3 punkthuse med 35 lejligheder og en langbygning med 106 lejligheder, det vil sige i alt 141 lejligheder, et tilsvarende antal p-pladser samt 16 bådspladser. I februar 2011 var den juridiske opdeling tilendebragt, og i marts blev salget af foreløbigt 35 lejligheder i tre fritstående punkthuse påbegyndt. Indtil videre er 10 af lejlighederne solgt, hvilket svarer til forventningerne. Lejlighederne er afhændet til priser lidt over de budgetterede priser. I august vil salget af 106 lejligheder i ejendommens langbygning blive påbegyndt. Det samlede salg af ejendommen forventes derfor at kunne finde sted indenfor den planlagte periode på 24 måneder, det vil sige frem til primo 2013. Salget af ejendommen af forventes at bidrage med et nettoprovenu efter salgsomkostninger men før skat på ca. EUR 49 mio. Dette overstiger den nuværende bogførte værdi af ejendommen på EUR 48,3 mio., og samtidig vil der blive realiseret en betydelig gevinst i forhold til anskaffelsessummen i slut-ningen af 2007 på EUR 40,6 mio. inklusive købsomkostninger. Det forventede nettoprovenu svarer til at ejendommen sælges til et startafkast på 3,85%. Salget af ejendommen forventes at ville udløse en kontant skattebetaling på ca. EUR 2,0 mio. således, at det forventede nettosalgsprovenu efter skat udgør EUR 47,0 mio. Forventningen om, at ejendommen kan afhændes med en betydelig fortjeneste i forhold til den oprindelige anskaffelsessum og til en pris, der overstiger den aktuelle bogførte værdi, er derfor be-styrket. Den aktuelle restgæld på den finansiering, der er tilknyttet ejendommen udgør EUR 31,1 mio. Salget af ejendommen forventes således at udløse fri likviditet i størrelsesordenen EUR 15 mio. I takt med at salget finder sted vil den finansiering, som er knyttet til ejendommen, blive indfriet, og det er samtidig hensigten, at det løbende merprovenu på forventet EUR 15 mio. hovedsagelig bliver anvendt som afdrag på koncernens bridgefinansiering hos FIH Erhvervsbank A/S. Forhandling omkring indfrielse af bridgefinansiering: Victoria Properties A/S har en bridgefinansiering hos FIH Erhvervsbank A/S med en restgæld på EUR 21,7 mio. Denne finansiering forfalder til indfrielse 1. oktober 2011. Til sikkerhed for indfrielsen har visse af selskabets kerneaktionærer samtidig stillet uigenkaldelig garanti på DKK 150 mio. for en fortegningsemission til kurs 100. Denne garanti løber ligeledes frem til 1. oktober 2011. Der forhandles aktuelt med FIH Erhvervsbank A/S om at forlænge bridgefinansieringen, idet hovedparten forventes indfriet ved det løbende salg af ejendommen Westhafen. Samtidig forhandles der med visse af selskabets kerneaktionærer om at tiltræde en tilsvarende forlængelse af tegningsgarantien. Der forhandles ligeledes med FIH Erhvervsbank A/S omkring indfrielsesvilkårene for den del af bridgefinansieringen, som ikke forventes indfriet via salget af ejendommen Westhafen. Resultatforventninger: Den forventede indfrielse af bridgefinansieringen forventes ikke at få indflydelse på resultatet for 2011, og den hidtidige forventning om et resultat før dagsværdireguleringer af ejendomme og gæld i niveauet DKK 18,6 - 22,3 mio. eller EUR 2,5 - 3,0 mio. fastholdes derfor. Yderligere oplysninger: Peter Westphal Administrerende direktør Telefon: 4547 7500 E-mail:pw@victoriaproperties.dk [HUG#1527018]