Topotarget udsteder warrants til medarbejdere, ledelse og bestyrelse


 

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Fondsbørsmeddelelse nr. 12-11 / København, 1. juli 2011
Topotarget A/S
Fruebjergvej 3
DK 2100 København
Danmark
Tlf: +45 39 17 83 92
Fax: +45 39 17 94 92
CVR-nr: 25695771
www.topotarget.com

Topotarget udsteder warrants til medarbejdere,

ledelse og bestyrelse

 

 

København, Danmark – 1. juli 2011 - Topotarget A/S (NASDAQ OMX: TOPO) udsteder 1.590.000 warrants til medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Danmark og USA.

Programmet omfatter i alt 1.590.000 warrants (aktietegningsoptioner), som udstedes med 375.000 til
medarbejdere, 1.090.000 til selskabets direktion og 125.000 til selskabets bestyrelse. Udstedelsen 
har til formål at motivere personer omfattet af programmet til at arbejde for en positiv udvikling 
af selskabet og dermed for en forøgelse af selskabets værdi og af markedsprisen for selskabets 
aktier. 
Hver warrant giver ret til at tegne én aktie af nominelt DKK 1 i selskabet mod kontant indskud af 
DKK 2,02. Udnyttelseskursen svarer til gennemsnitskursen af selskabets aktier de seneste 10 børsdage
før udstedelsen. Markedsværdien af warrantprogrammet kan ved anvendelse af Black-Scholes modellen 
beregnes til DKK 1,53 pr. warrant. Beregningen er baseret på en volatilitet på 84 % og en risikofri 
rente på 3 %. 
De udstedte warrants optjenes i blokke af henholdsvis 25 %, 25 % og 50 % den 1. juli 2012, 2013 og 
2014. Warrants kan udnyttes inden for en periode på syv år fra tildelingstidspunktet. Første 
udnyttelsesperiode for hver blok er fastsat til 14 dage efter offentliggørelse af selskabets 
årsregnskabsmeddelelse for 2012, 2013 og 2014 og herefter 14 dage efter offentliggørelse af 
selskabets helårs- og halvårsmeddelelser. Sidste udnyttelse for alle de tildelte warrants er 14 
dage efter offentliggørelse af selskabets årsregnskabsmeddelelse for 2018. 
Under henvisning til værdipapirhandelslovens §28a oplyser selskabet hermed at følgende 
bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere modtog warrants med antallet af warrants for den 
pågældende person angivet: 

Bestyrelsen:

 

Bo Jesper Hansen (formand)                    50.000 warrants

Jeffrey H. Buchalter                                 25.000 warrants

Ingelise Saunders                                   25.000 warrants

Anker Lundemose                                   25.000 warrants

 

 

Direktion

Francois Martelet, CEO                             800.000 warrants

Anders Fink Vadsholt, CFO                       200.000 warrants

Axel Mescheder, CMO                              90,000 warrants

 

 


 

 

Topotarget A/S

 

For yderligere information kontakt venligst:

 

Francois Martelet, CEO: Direkte: +45 39 17 83 41; Mobil: +45 51 32 83 41

Anders Vadsholt, CFO Direkte: +45 39 17 83 45; Mobil: +45 28 98 90 55

Annette Lykke, IR Direkte: +45 39 17 83 44; Mobil: +45 23 28 98 14

 

Baggrundsoplysninger

 

Om Topotarget

Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO.CO) er en international biotekvirksomhed med hovedkontor i Danmark dedikeret til at forbedre behandlinger mod kræft. I samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. fokuserer Topotarget i øjeblikket på udviklingen i de pivotale studier af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist en tydelig antineoplastisk effekt i behandlingen af såvel blodkræftsygdomme som solide kræftsvulster. Belinostat kan anvendes i kombination med fulde doser af andre kemoterapeutiske stoffer og er i registreringsfase i PTCL (perifert T-celle lymfekræft) samt i fase II i kræft med ukendt primærtumor (CUP). Topotargets primære kræftbehandlingstargets er HDAC, NAD+ og topoisomerase II. Totect® er et markedsført produkt, som er udviklet fra Topotargets forskningsteknologi. Totect® markedsføres af selskabets egne salgsspecialister i USA. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

 

Topotarget Safe Harbour Statement

Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om vores forventninger til udviklingen af vores prækliniske og kliniske pipeline med tidspunkter for igangsættelse og færdiggørelse af kliniske undersøgelser samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er baseret på ledelsens nuværende forventninger og er forbundet med risici og usikkerhed, som kan medføre, at Topotargets faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, der beskrives i de fremadrettede udsagn. Topotarget advarer sine investorer om, at der ikke kan gives sikkerhed for, at de faktiske resultater eller forretningsforhold ikke vil afvige væsentligt fra hvad, der forudsiges eller gives udtryk for i sådanne fremadrettede udsagn som følge af forskellige faktorer, herunder, men ikke begrænset til, følgende: Risikoen for at et eller flere af Topotargets udviklingsprogrammer ikke skrider frem som planlagt af tekniske, videnskabelige eller kommercielle årsager, som følge af problemer med patientrekruttering eller på baggrund af nye oplysninger fra ikke-kliniske eller kliniske studier eller fra andre kilder; succesfulde konkurrerende produkter og teknologier; teknologisk uvished og produktudviklingsrisici; usikkerhed omkring yderligere finansiering; Topotargets historiske underskud og usikkerheden omkring opnåelse af lønsomhed; Topotargets udviklingsstadie som biofarmaceutisk selskab; offentlig regulering; påstande om patentkrænkelse mod Topotargets produkter, procedurer og teknologier; evnen til at beskytte Topotargets patenter og immaterielle rettigheder, usikkerhed vedrørende kommercialiseringsrettigheder samt risiko for produktansvarskrav. Vi har ingen hensigt om og påtager os ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre loven kræver det.