KommuneKredit udstedte den 11. juli 2008 aktieindekserede obligationer relateret til udviklingen i en Indekskurv bestående af 4 underliggende aktieindeks relateret til henholdsvis Rusland, Kina, Latinamerika og Indien. Obligationerne benævnes kort ”KK BRIKP11” (ISIN DK0030105705).
Definerede udtryk og begreber i Informationsmaterialet har samme betydning i denne selskabsmeddelelse.
I henhold til Informationsmaterialet har Danske Bank A/S som Beregningsagent fastsat Indekskurv Slut svarende til Indekskurvens Værdi den 20. juni 2011, og herefter beregnet Indekskurvens afkast (”Indekskurv Afkast”) som følger:
| Indeks startværdi | Indeks slutværdi | Ændring Indeksi,t i % | |
| Russian Depositary Receipt Index | 1.930,46 | 1.597,68 | -17,24 % |
| FTSE Xinhua China 25 Index | 19.912,56 | 18.169,27 | -8,75 % |
| Standard & Poor’s Latin America 40 Index | 4.816,26 | 4.771,57 | -0,93 % |
| DBIX India Price Index (USD) | 295,53 | 426,73 | 44,39 % |
| Indekskurv Afkast | 4,37 % |
På baggrund af at Indekskurv Afkast kan opgøres til 4,37 % har Beregningsagenten beregnet og herefter opgjort indfrielseskursen til 109,37 svarende til et Indfrielsesbeløb på DKK 1.093,70 pr. obligation med et nominelt beløb på DKK 1.000,00.
Obligationerne indfries den 11. juli 2011 og tilbagebetaling sker gennem det kontoførende institut via VP SECURITIES A/S.
Der henvises i øvrigt til Informationsmaterialet offentliggjort på NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ hjemmeside den 18. juni 2008 for yderligere information om obligationerne.
Med venlig hilsen
KommuneKredit