Nasdaq OMX Copenhagen A/S Meddelelse nr. 9/2011
Nicolai Plads 6 Fondskode DK 0010283597
1007 København K CVR nr. 15313714
Kontaktpersoner
Adm. direktør
Peter Hansen Tlf. 3693 1011
Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2011
Bestyrelsen for Andersen & Martini A/S har i dag på et ordinært bestyrelsesmøde godkendt selskabets regnskab for perioden 1. januar til 30. juni 2011.
Andersen & Martini A/S realiserede et resultat før skat på 5.144 t.kr. mod 61 t.kr. i samme periode sidste år. Resultatet svarer stort set til ledelsens forventninger.
Perioderegnskabet er blandt andet karakteriseret af:
- Forbedret primært driftsresultat
- Stabilt salg af biler
- Stabil omsætning på eftermarkedssiden
- Højere renteudgifter som følge af insourcing af udlejningsflåden og højere aktivitet generelt
På basis af ovenstående og under forudsætning af, at markedet ikke ændrer sig væsentligt forventes, at resultatet for 2. halvår vil blive på niveau med eller bedre end resultatet for 1. halvår.
Taastrup, den 23. august 2011
Peter Hansen
Adm. direktør
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2011 for Andersen & Martini A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards' bestemmelser om indregning og måling, delårsrapportbekendtgørelsen samt de danske oplysningskrav til regnskabsaflæggelsen for børsnoterede selskaber.
Andersen & Martini A/S anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 30. juni 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter i perioden 1. januar - 30. juni 2011.
Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og selskabets finansielle stilling, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.
Taastrup, den 23. august 2011
Direktion:
Peter Hansen
Bestyrelse:
Per Martini Erik Justesen Jens Erik Christensen
Formand Næstformand
Henning Hürdum Lars Taarn Pedersen Peter Willumsen
HOVEDTAL OG NØGLETAL FOR SELSKABET
LEDELSESBERETNING
Andersen & Martini’s forretningsgrundlag
Andersen & Martini A/S leverer og servicerer nye og brugte biler til forbrugere og virksomheder enten direkte eller gennem samarbejdspartnere - herunder leasing- og udlejningsselskaber. Det er ikke afgørende, om den enkelte bil sælges, leases eller lejes. Det afgørende er at opfylde kundernes transportbehov med størst mulig kvalitet og kundeservice.
Andersen & Martini A/S forhandler og servicerer bilmærkerne Opel, Saab, Cadillac, Corvette, Fiat og Kia i det storkøbenhavnske område.
Det er Andersen & Martini A/S’ fortsatte målsætning at være en af de ledende udbydere af ydelser af enhver art til bilister i og omkring Storkøbenhavn. Dette sikres gennem fortsat forbedring af såvel kvalitet, serviceniveau som rentabilitet.
Den økonomiske udvikling
Selskabet leverede godt 2.800 nye og brugte biler i Danmark i første halvår 2011, svarende til afsætningen i samme periode i fjor.
Omsætningen i eftermarkedet (værksteder og reservedele) har været stabil i perioden.
Den samlede omsætning ekskl. registreringsafgift steg fra kr. 368 mio. kr. til 414 mio. kr. Produktmikset i salg af biler har haft størst vægt i denne stigning.
Bruttoresultatet steg fra godt 53 mio. kr. til godt 64 mio. kr.
Den samlede primære drift viser et overskud på knap 8 mio. kr. mod godt 2 mio. kr. i samme periode året før.
Finansnetto blev minus 2,6 mio. kr. mod minus 2,1 mio. kr. i samme periode året før. Stigningen skyldes insourcing af udlejningsflåden samt det højere aktivitetsniveau.
Periodens resultat før skat blev 5,1 mio. kr. mod 61 t.kr. for samme periode i fjor. Efter skat blev periodens resultat herefter 3,8 mio. kr. mod 3 t.kr. sidste år. Resultatet svarer stort set til det budgetterede.
Selskabets nye afdeling i Greve vil blive taget i brug i løbet af september måned, og det forventes, at selskabet allerede i år vil kunne mærke produktivitetsforbedringen ved klargøring af nye biler.
Samtidig forventes det, at kapacitetsforøgelsen vil betyde større omsætning i selskabets øvrige 7 afdelinger, fordi kunderne der kan komme til på værkstedet hurtigere. Endelig er der indgået en samarbejdsaftale med Lakcentret Greve om leje og outsourcing af det store malerværksted i den nye afdeling i Greve.
Dette i kombination med det meget store, centrale pladeværksted vil betyde langt bedre service over for de kunder, der får trafikskadet deres biler, idet de som hidtil kan indlevere deres bil i en hvilken som helst af Andersen & Martinis 8 afdelinger og få bilen repareret på meget kort tid.
Forventninger til regnskabsåret 2011
Under forudsætning af, at markedet ikke ændrer sig væsentligt forventes det, at resultatet for 2. halvår vil blive på niveau med eller bedre end resultatet for 1. halvår.
- - - - 000 - - - -
DEN UAFHÆNIGE REVISORS ERKLÆRLING OM REVIEW
Til aktionærerne i Andersen & Martini A/S
Vi har udført review af delårsregnskabet for Andersen & Martini A/S for perioden 1. januar - 30. juni 2011, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Delårsregnskabet udarbejdes efter ”Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (delårsrapportbekendtgørelsen)” og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Selskabets ledelse har ansvaret for delårsregnskabet. Vores ansvar er på grundlag af vores review at afgive en konklusion om delårsregnskabet.
Det udførte review
Vi har udført vores review i overensstemmelse med den danske revisionsstandard RS 2410, ”Review af et perioderegnskab udført af selskabets uafhængige revisor”. Et review af et perioderegnskab omfatter forespørgsler til primært personer med ansvar for økonomi og regnskabsaflæggelse samt udførelse af analytiske handlinger og andre reviewhandlinger. Omfanget af et review er betydeligt mindre end revision udført i overensstemmelse med danske revisionsstandarder, og giver derfor ikke sikkerhed for, at vi bliver bekendt med alle betydelige forhold, som kunne afdækkes ved en revision. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om delårsregnskabet.
Konklusion
Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at delårsregnskabet for Andersen & Martini A/S for perioden 1. januar - 30. juni 2011 ikke i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med ”Delårsrapportbekendtgørelsen”.
København, den 23. august 2011
PricewaterhouseCoopers Danmark
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Christian F. Jakobsen
statsautoriseret revisor
RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE
BALANCE | |||||
BALANCE
EGENKAPITALOPGØRELSE
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Pengestrømsopgørelse | ||||||
Halvår | Halvår | Helår | ||||
2011 | 2010 | 2010 | ||||
(t.kr.) | (t.kr.) | (t.kr.) | ||||
Resultat før skat | 5.144 | 61 | 10.625 | |||
Afskrivninger, netto | 3.858 | 3.218 | 6.048 | |||
Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver | -623 | 0 | -256 | |||
Ændring i garantiforpligtelser | 0 | 0 | 150 | |||
Ændring i jubilæumsforpligtelser | 46 | 4 | 84 | |||
Finansielle indtægter | -131 | -120 | -172 | |||
Finansielle udgifter | 2.714 | 2.182 | 4.827 | |||
Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital | 11.008 | 5.345 | 21.306 | |||
Ændring i driftskapital | -26.106 | -32.458 | -41.935 | |||
Pengestrøm fra primær drift | -15.098 | -27.113 | -20.629 | |||
Renteindtægter betalt | 60 | 141 | 162 | |||
Renteomkostninger, betalt | -2.624 | -2.182 | -4.813 | |||
Betalt selskabsskat | 0 | 0 | 0 | |||
Pengestrøm fra driftsaktivitet | -17.662 | -29.154 | -25.280 | |||
Køb af finansielle anlægsaktiver | -171 | 0 | -31 | |||
Salg af finansielle anlægsaktiver | 0 | 27 | 3 | |||
Køb af materielle anlægsaktiver | -2.961 | -1.859 | -3.380 | |||
Salg af materielle anlægsaktiver | 0 | 0 | 85 | |||
Køb af leasingbiler | -1.413 | -868 | -4.273 | |||
Salg af leasingbiler | 3.199 | 0 | 2.276 | |||
Køb af materielle anlægsaktiver under udførelse | -1.535 | 0 | 0 | |||
Pengestrøm fra investeringsaktivitet | -2.881 | -2.700 | -5.320 | |||
Fremmedfinansiering | ||||||
Afdrag på langfristet gæld | -672 | -1.112 | -2.148 | |||
Ændring i gæld til pengeinstitutter | 14.514 | 24.692 | 24.679 | |||
Ændring i gæld vedr. leasede demobiler | 5.643 | 19.597 | 17.856 | |||
Køb af egne aktier | 0 | -9.002 | -9.002 | |||
Aktionærer | ||||||
Udbetalt udbytte | 0 | 0 | 0 | |||
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | 19.485 | 34.175 | 31.385 | |||
Periodens pengestrøm | -1.058 | 2.322 | 785 | |||
Likvider, primo | 2.528 | 1.743 | 1.743 | |||
Likvider, ultimo | 1.470 | 4.065 | 2.528 |
Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af balance og resultatopgørelse. |
Note 1
Regnskabspraksis
Andersen & Martini A/S' delårsrapport aflægges i overensstemmelse med "Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (Delårsrapportbekendtgørelsen)."
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for 2010, der blev aflagt efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU samt de krav, Nasdaq OMX Copenhagen A/S i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Der er ikke foretaget nogen segmentopdeling, idet selskabet kun opererer med ét segment, nemlig biler op til 3.500 kg.
Note 2
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømmen fra driftsaktiviteten er negativ med 17,7 mio. kr. udelukkende som følge af ændringen i driftskapitalen. Disse ændringer er hovedsageligt stigning i lagre af biler og tilgodehavender fra kunder netop ultimo juni som følge af et stort salg af nye biler netop i juni måned.
Pengestrømmen af finansieringsaktiviteten er ændret positivt med 19,5 mio. kr. hovedsageligt som stigning i gælden til bankerne som følge af de højere lagre af biler og netop ultimo juni, højere debitormasse samt stigning i leasinggælden vedrørende demo- og udlejningsbiler. Selskabet har i 2010 insourcet udlejningsflåden, som siden er vokset til den nuværende størrelse.
Selskabets kreditfaciliteter i danske banker er 77 mio.kr. Heraf er medio august 2011 ca. 40 mio. kr. uudnyttede. Herudover har selskabet en leasingramme til demo- og udlejningsbiler på 73 mio. kr. Sidstnævnte er udnyttet godt 37%.
Selskabets likviditetsreserve ligger i august 2011 således på ca. 85 mio. kr.