Bestyrelsen i Victoria Properties A/S har besluttet at udskyde selskabets ekstraordinære generalforsamling, som er indkaldt til afholdelse den 2. november 2011 kl. 16.00. Den ekstraordinære generalforsamling vil i stedet blive afholdt Torsdag den 17. november 2011 kl. 10.00 på selskabets adresse, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Årsagen til udskydelsen er, at bestyrelsen ud over de tidligere fremsatte forslag tillige ønsker at stille forslag om en nedsættelse af selskabskapitalen fra nominelt DKK 245.957.800 til nominelt DKK 122.978.900 samt en nedsættelse af stykstørrelsen fra nominelt DKK 100 til nominelt DKK 50 pr. aktie. Forslagene fremsættes med henblik på at sikre at selskabet opnår den fornødne fleksibilitet til at kunne fastlægge betingelser for den kommende kapitaludvidelse på markedskonforme vilkår. Forslaget indebærer, at der samtidig med kapitalnedsættelsen træffes beslutning om en kapitalforhøjelse. Den reviderede dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling med den fulde ordlyd af de fremsatte forslag vedlægges. Yderligere oplysninger: Peter Westphal Adm. Direktør Tlf.: 4547 7500 E-mail: pw@victoriaproperties.dk [HUG#1558138]
Fondsbørsmeddelelse nr. 135 - Udskydelse af ekstraordinær generalforsamling til 17. november 2011
| Quelle: Victoria Properties A/S