Fondsbørsmeddelelse nr. 157 - Omlægning af fastrenteaftaler


 

Victoria Properties har reduceret varigheden og dermed rentefølsomheden af renteafdækningen på den samlede låneportefølje. Koncernens har således afviklet en betydelig andel af de 30 årige fastrenteaftaler og har i stedet etableret nye 10 årige fastrenteaftaler.

Koncernens rentefølsomhed, udtrykt ved varigheden, er således reduceret fra 13,7 år til ca. 6 år. Det markante rentefald siden medio 2011 medfører i sig selv, at rentefølsomheden stiger kraftigt uden ændring af fastrenteaftalerne. I lyset af den fortsatte usikkerhed på de finansielle markeder er det således valgt at reducere følsomheden.

Ved omlægningen realiseres et tab på EUR 41,7 mio. før skat. Koncernens fastrenteaftaler er løbende blevet værdireguleret over resultatopgørelse og balance, og ultimo september 2011 var der således udgiftsført en samlet negativ værdiregulering på EUR 40 mio.

Yderligere oplysninger:

Peter Westphal

Administrerende direktør

Telefon. 4547 7500

E-mail: pw@victoriaproperties.dk


Anhänge