Fondsbørsmeddelse nr. 3


Skjern Bank A/S afholder ordinær generalforsamling i Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1, 6900 Skjern, mandag den 5. marts 2012 kl. 17.00 med følgende dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år

2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse

3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

4. Valg af medlemmer til repræsentantskabet

Efter tur afgår:

Dorte H. Knudsen, Christen Spangsberg Sørensen, Helle Svenstrup Husted (modtager ikke genvalg)                  

Elmo Flaskager Hansen, Ole Strandbygaard, Tommy Noer og Mike Jensen

Repræsentantskabet og bestyrelsen foreslår genvalg af:

Dorte H. Knudsen, Christen Spangsberg Sørensen, Elmo Flaskager Hansen, Ole Strandbygaard,

Tommy Noer og Mike Jensen

Repræsentantskabet og bestyrelsen foreslår nyvalg af:

Salgsdirektør Poul Frandsen, Herning

Repræsentantskabet og bestyrelsen har ved rekrutteringen og opstillingen af kandidater til repræsentantskabet lagt vægt på at sikre et bredt kompetencegrundlag blandt repræsentantskabet, herunder i relation til erhvervserfaring,

alder, geografi etc.

5. Valg af revisorer

Efter tur afgår:

PricewaterhouseCoopers, Skjern Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

6. Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer

7. Anmodning fra bestyrelsen

Anmodning fra bestyrelsen om – at lade banken erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af bankens aktiekapital, jf. bestemmelserne i selskabslovens § 198, forudsat at prisen ikke afviger med mere end 10% fra den på købstidspunktet seneste noterede slutkøbekurs.

8. Eventuelt

Dokumenter

De dokumenter, som fremlægges på generalforsamlingen, herunder revideret årsrapport og dagsorden vil være tilgængelige på bankens hjemmeside skjernbank.dk og på bankens hovedkontor Banktorvet 3, 6900 Skjern senest 3 uger før generalforsamlingen.

Bankens aktiekapital og stemmeret

Aktiekapitalen er på 22.560.000,- fordelt i aktier på nom. 20,- kr. og multipla heraf.

Hvert aktiebeløb på til og med nom. 1.000 kr. giver 1 stemme, derefter giver hver påbegyndt 1.000 kr. aktie yderligere 1 stemme indtil 5 stemmer, som er det højeste antal stemmer nogen aktionær – herunder juridisk person – kan afgive på egne vegne. Stemmeret på generalforsamlingen har enhver adgangsberettiget aktionær, som har ladet sine aktier registrere i ejerbogen, senest 1 uge før generalforsamlingen. Registreringsdatoen er mandag den 27. februar 2012. I øvrigt henvises til vedtægternes § 9, som findes på skjernbank.dk.

Bestilling af adgangskort og fuldmagt

For at kunne deltage i generalforsamlingen skal aktionærer have et adgangskort. Bestilling af adgangskort skal ske via skjernbank.dk eller ved opkald til telefon nr. 9682 1400. Alle bestilte adgangskort vil blive fremsendt pr. post. Seneste frist for anmodning om adgangskort eller fuldmagt til generalforsamlingen er torsdag den 1. marts 2012 kl. 16.00.

Der serveres et let traktement i forbindelse med generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne

Hans Ladekjær Jeppesen

Formand


Anhänge

GlobeNewswire