KlimaInvest A/S - nyt og tilpasset tilbud overfor GW Energi A/S


Det fremsatte tilbud om rekonstruktion af GW Energi A/S er udløbet den 15.
februar 2012. Som følge af de igangværende forhandlinger er det imidlertid
besluttet at fremlægge et tilpasset rekonstruktionstilbud med udløb den 7. marts
2012. Rekonstruktionstilbuddet fra KlimaInvest A/S baserer sig efter nærværende
tilpasning på en akkord og et moratorium resulterende i en dividende på kurs 66
til de usikrede kreditorer efter udløb af moratorieperioden.

Baggrund for nærværende tilbud om rekonstruktion af GW Energi A/S

Tilbuddet om rekonstruktion af GW Energi A/S sker som led i KlimaInvest A/S'
udmeldte strategi med fokus på opbygning af yderligere kritisk masse indenfor
vedvarende energiproduktion.

KlimaInvest A/S afgav i november 2011 et købstilbud og et rekonstruktionstilbud
overfor GW Energi A/S. Tilbuddet om rekonstruktion af GW Energi A/S blev
tilpasset i december 2011 og forlænget frem til medio februar 2012.

KlimaInvest A/S udgør fortsat den største enkeltstående obligationsindehaver i
GW Energi A/S baseret på tilpassede aftaler om opkøb af GWE obligationer. Der er
ligeledes oplevet en tiltagende tilslutning fra GW Energi A/S' kreditorer gennem
afgivelse af fuldmagter til KlimaInvest A/S.

Nye aftaler om opkøb af GWE obligationer er tilpasset som følge af nedsat
dividende

KlimaInvest A/S har som led i rekonstruktionstilbuddet fremsat et sideløbende
tilbud om opkøb af GWE obligationer med en tilhørende tilbudsperiode.
Tilbudsperioden er udløbet og dividenden tilknyttet GWE obligationer er i
mellemtiden blevet nedsat. Ombytningsforholdet mellem GWE obligationer og
KlimaInvest A/S aktier er som følge heraf tilrettet.

Vederlaget til sælgende GW Energi A/S obligationsindehavere er tilrettet
således, at der for hver 100 kr. nominelt GWE obligationer, dvs. 10.000 stk. GWE
obligationer à nominelt 0,01 kr. til kurs 100,00 - kan modtages 3 stk. nye
KlimaInvest A/S aktier à nominelt 10 kr. (mod tidligere 4 stk. nye KlimaInvest
A/S aktier). Der er efter denne tilpasning indgået nye aftaler med de GW Energi
A/S obligationsindehavere, der fortsat ønsker at ombytte GWE obligationer med
KlimaInvest A/S aktier som led i en optimal rekonstruktion. Opkøb af GWE
obligationer med et tilpasset bytteforhold effektueres fortsat via apportindskud
betinget af KlimaInvest A/S' overtagelse af GW Energi A/S.

Spørgsmål til denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til selskabet på telefon
nr. +45 70 23 62 74.

Med venlig hilsen

KlimaInvest A/S


[HUG#1586235]

Anhänge