Gennemførelse af det pligtmæssige offentlige købstilbud til aktionærerne i SCF Technologies A/S - Offentliggørelse af resultatet

Selskabsmeddelelse nr. 9/2012


Gennemførelse af det pligtmæssige offentlige købstilbud til aktionærerne i SCF Technologies A/S - Offentliggørelse af resultatet

Las Atalayas ApS, Kusk Investering ApS og NK Invest ApS (”Tilbudsgiverne”) har meddelt SCF Technologies, at de ved udløbet af tilbudsperioden for købstilbuddet fremsat den 23. januar 2012 har modtaget gyldige accepter for i alt 1% af den samlede aktiekapital.

For yderligere information henvises til vedhæftet meddelelse fra Tilbudsgiverne.

Nicolai Kærgaard, tlf. 26 22 99 11.

 

 

Om SCF Technologies A/S

Ejerne bag SmartGuy har overtaget kontrollen med det børsnoterede selskab SCF Technologies. Det er hensigten, at SmartGuy A/S på sigt skal indlægges i SCF Technologies via en apportindskudstransaktion. Denne transaktion kræver udarbejdelse af et prospekt, der dels skal retfærdiggøre identitetsskiftet i SCF og dels skal sikre en tilstrækkelig spredning af aktierne i SCF. Det er hensigten, at SCF omdøbes til SmartGuy Group A/S i forbindelse med, at SmartGuy indskydes som selskab under SCF. Det skal i denne forbindelse pointeres, at der endnu ikke kan købes aktier i SmartGuy A/S. Denne mulighed opstår først når den nævnte apport-indskudstransaktion er gennemført og prospektet er offentliggjort. Ejerne af SmartGuy A/S har fremsat et pligtmæssigt tilbud på DKK 2,- per aktie i SCF Technologies, som det fremgår af selskabsmeddelelse nr. 6, 2012. Tilbuddet udløb 20. februar 2012.

Tilbudsgiverne (ejerne af SmartGuy A/S) ønsker at opretholde noteringen og ønsker dermed så vidt muligt at opretholde den nuværende spredning af aktierne i Selskabet. Købstilbuddet er derfor alene fremsat i henhold til gældende lovkrav. De Aktier som Tilbudsgiverne måtte opnå som konsekvens af Købstilbuddet forventes udbudt af Tilbudsgiverne i markedet til DKK 2,00 pr. Aktie svarende til Tilbudskursen.

 


Anhänge

GlobeNewswire