Fondsbørsmeddelelse nr. 04-2012

Delårsrapport for perioden 01.01.-31.03.2012


DKK-5700 Svendborg, 2012-04-25 12:59 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 04-2012

 

 

DELÅRSRAPPORT FOR PERIODEN 01.01.-31.03.2012 

 

Bestyrelsen for Scandinavian Brake Systems A/S (SBS) har i dag behandlet og godkendt delårsregnskabet for perioden 1. januar – 31. marts 2012 for koncernen.

 

Resumé:

SBS-koncernens omsætning blev samlet på DKK 248,9 mio. mod DKK 262,7 mio. i første kvartal 2011.

EBITDA for de fortsættende aktiviteter blev på DKK 20,3 mio. mod DKK 23,7 mio. i tilsvarende periode året før.

Resultat efter skat og ophørende aktiviteter (Notox-divisionen) blev på DKK 3,7 mio. mod DKK 2,4 mio. i første kvartal 2011.

Selskabets bankaftale om ansvarlig lånekapital på nom. DKK 175 mio. dækker det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2013.

 

Forventninger til 2012

Selskabet forventer for 2012 en koncernomsætning på DKK 1,0-1,1 mia., og EBITDA på DKK 85-105 mio. Dette er i overensstemmelse med det i ”Årsrapport 2011” udmeldte.

 

Hovedtal

 

 
DKK mio.
2012*
Q1
2011*
Q1
2011
Året
SBS-koncernen      
Nettoomsætning 249 263 1.022
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 20 24 83
Resultat af primær drift (EBIT) 16 19 65
Finansielle poster, netto -8 -10 -41
Resultat af fortsættende aktiviteter før skat 8 9 23
Resultat af ophørende aktiviteter efter skat -2 -3 -13
Resultat (efter skat) 4 2 2
Egenkapital -97 -89 -98
Ansvarlig lånekapital 204 195 215
Ansvarlig kapital i alt 107 105 116
Aktiver i alt 808 795 774
Pengestrøm fra driften (fortsættende aktiviteter) -24 -38 3
Pengestrøm til investering, netto -4 -4 -26
Periodens samlede pengestrøm - -4 -4
Nettorentebærende gæld inkl. ansvarlig lånekapital (koncern) 750 723 721

                                                         

 

 


 

 

Nøgletal

 

 

 
DKK mio.
2012*
Q1
2011*
Q1
2011
Året
   
EBITDA-margin 8,1 9,0 8,1    
EBIT-margin 6,2 7,3 6,3    
Afkastningsgrad i % (ROIC ekskl. GW) 3,4 4,4 15,1    
Forrentning af egenkapital i % (ROE) -7,6 -5,3 -2,3    
Egenkapitalandel i % -12,0 -11,3 -12,7    
Resultat pr. aktie i DKK (EPS basic) 1,1 0,7 0,7    
Indre værdi pr. aktie i DKK (BVPS) -30,2 -27,9 -30,7    
Kurs/indre værdi -1,0 -1,4 -1,2    
Børskurs ultimo 31,2 39,2 37,8    

 

Resultat/udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33 ”Indtjening pr. aktie”. Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2010”. Der henvises til definitioner og begreber under anvendt regnskabspraksis i SBS’ årsrapport for 2011.

 

* Delårsregnskabet er ikke revideret, og der er ikke foretaget review.

 

Ledelsesberetning

 

SBS-koncernen:

 

Resultatudviklingen

SBS-koncernens omsætning blev for perioden DKK 248,9 mio. mod DKK 262,7 mio. i samme periode i 2011.

Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) for fortsættende aktiviteter udgjorde DKK 20,3 mio. mod DKK 23,7 mio. i første kvartal 2011.

Resultat af primær drift (EBIT) for fortsættende aktiviteter udgjorde DKK 15,5 mio. mod DKK 19,2 mio. i samme periode 2011.

Resultat af fortsættende aktiviteter før skat blev på DKK 7,9 mio. mod DKK 9,0 mio. i samme periode i 2011.

Koncernens samlede resultat efter skat og ophørende aktiviteter blev på DKK 3,7 mio. mod DKK 2,4 mio. i samme periode sidste år.

 

Balanceudviklingen

Koncernens samlede aktiver udgjorde pr. 31.03.2012 DKK 808,0 mio. mod DKK 794,6 mio. på samme tidspunkt i fjor.

Langfristede aktiver er steget til DKK 261,7 mio. fra DKK 254,4 mio. pr. 31.03.2011. Stigningen kan henføres til investeringer i materielle aktiver samt kapitalandele i joint venture.

Kortfristede aktiver er steget til DKK 546,4 mio. fra DKK 540,2 mio. pr. 31.03.2011.

På passivsiden udgjorde forpligtelser DKK 904,9 mio. mod DKK 884,8 mio. pr. 31.03.2011. Stigningen skyldes hovedsageligt øgede forpligtelser vedr. kreditinstitutter mv.

Investeringen i materielle anlægsaktiver udgjorde DKK 4,0 mio. mod DKK 3,6 mio. i samme periode 2011.

Egenkapitalen ekskl. ansvarlig lånekapital udgjorde pr. 31.03.2012 DKK -96,8 mio. mod DKK -89,5 mio. pr. 31.03.2011. Den samlede  ansvarlige kapital udgjorde pr. 31.03.2012 13,2 % af balancesummen. 

 

Likviditet og finansiering

Ved årsskiftet 2011/2012 indgik SBS en aftale med koncernens pengeinstitutter om forlængelse af selskabets bankaftale om ansvarlig lånekapital på nom. 175 DKK mio., således at den nu dækker det forventede finansieringsbehov frem til 31. december 2013.


 

 

 

SBS-divisionen (fortsættende aktiviteter):

 

Dette forretningsområde omfatter:

  • Friktion – MC og specialområder: Udvikling og produktion af bremsebelægninger til motorcykler, scootere og specialområder
  • Bremsecalipre til biler: Udvikling, produktion og renovering af bremsecalipre til biler
  • Supply chain – distribution af autoreservedele

 

Friktion – MC og specialområder

SBS havde afsætningsmæssig fremgang i perioden sammenlignet med første kvartal 2011. Fremgangen kan især tilskrives en høj afsætning til virksomhedens key accounts, ligesom de afsætningsmæssige tiltag i USA begynder at vise effekt. Et nyt forhandlernetværk er under etablering, og et lager til servicering af disse i Houston, Texas, er startet op omkring årsskiftet. SBS har understøttet afsætningsaktiviteterne gennem deltagelse i to markante shows i perioden.

På OE-området har SBS opnået leverancer til en af verdens førende producenter af off-road motorcykler. Projektet er gennemført på kort tid, og understreger betydningen af organisationens høje fleksibilitet baseret på LEAN.

 

Bremsecalipre til biler

Omsætningen inden for området viste stigning i forhold til samme periode sidste år, hvilket især kan tilskrives det i 2011 indgåede joint-venture med FTE Automotive GmbH.

Der er igangsat en udvidelse af fabrikken i Presov, Slovakiet, med en ny produktionslinje, ligesom der arbejdes med nye processer, bl.a. inden for sortering af cores (calipre til renovering).

På fabrikken i Støvring er et omfattende projekt baseret på LEAN samt automatiseringer af løntunge processer igangsat. Målet er gennemgribende effektiviseringer og øget konkurrenceevne bl.a. gennem nedbringelse af varer i arbejde.

 

Supply chain – distribution af autoreservedele

Der har været tale om et fald i omsætningen på de fleste produktområder og markeder i forhold til første kvartal 2011. Således har datterselskaberne i både Tyskland og Frankrig oplevet lavere omsætning sammenlignet med perioden i 2011. Der er i Frankrig etableret samarbejde med nye lovende kunder, herunder en større landsdækkende distributionskæde.

 

Notox-divisionen (ophørende aktiviteter):

Notox-divisionen har i kvartalet produceret filtersubstrater på underleverandørbasis. Omsætningen har udviklet sig positivt i forhold til første kvartal sidste år, hvilket primært kan tilskrives den i november indgåede aftale med en samhandelspartner.

 

Begivenheder efter delårsperiodens udløb

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter periodens udløb.

 

Forventninger til 2012

Selskabet forventer for 2012 en koncernomsætning på DKK 1,0-1,1 mia., og EBITDA på DKK 85-105 mio. Dette er i overensstemmelse med det i ”Årsrapport 2011” udmeldte.

 

De forventninger til fremtiden, der er omtalt i denne delårsrapport, herunder forventninger til indtjeningen, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerheder, og kan påvirkes af faktorer som f.eks. globale økonomiske forhold og øvrige væsentlige forhold, herunder kreditmarkedsrente- og valutakursudviklingen. Dermed kan den faktiske udvikling og det faktiske resultat adskille sig markant fra forventningerne i delårsrapporten. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Risikoforbehold” i koncernens årsrapport 2011.


 

 

Ledelsespåtegning

 

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2012 for Scandinavian Brake Systems A/S.

 

Delårsrapporten, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 ”Præsentation af delårsregnskaber” som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

 

Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2012 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 31. marts 2012.

 

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.

 

 

Svendborg, den 25. april 2012

 

Direktion:

 

 

Hans Fuglgaard                                                             Carsten Schmidt

Adm. direktør/CEO                                                        Økonomidirektør/CFO

 

 

 

 

Bestyrelse:          

 

 

Tage Reinert                                                                  Johannes Huus Bogh                                                     Hans Jørn Sørensen

Formand                                                                        Næstformand

 

 

 

Søren Jansen                                                                  Anders Bach                                                                   Jan B. Pedersen

 

 

 

 

 

Yderligere oplysninger: Kontakt venligst adm. dir. Hans Fuglgaard, tlf. 63 21 15 15.

 

Selskabets hjemmeside: www.sbs.dk

 


 

 


Anhänge